Ni krigsskadede soldater rejser til Østgrønland for at gennemføre 400 kilometer på ski

Ni krigsskadede soldater rejser til Østgrønland, hvor de skal gå 400 kilometer på ski og køre i pulke. Vi skal vise, at vi stadig kan, siger Christian Lanz.

En gruppe krigsskadede danske soldater rejser mandag til det østlige Grønland, hvor de i 30 graders kulde gennem den næste måned skal slide sig knap 400 kilometer op langs den tilfrosne kyst.

De fleste skal stå på ski, men to af deltagerne har fået bortsprunget begge ben og skal i stedet stage sig frem siddende i en pulk.

Ekspeditionens leder, Mads Wørmer, er tidligere patruljefører og leder af Siriuspatruljen og arbejder som sagsbehandler for landoperationer hos Arktisk Kommando i Forsvaret. Han fortæller, hvad det skal give den enkelte veteran at deltage i ekspeditionen:

”Veteranerne skal lære at indgå i en gruppe under ekstreme forhold i 30 dage i et koldt, arktisk miljø uden bad, telefon, internet og familie. Det i sig selv stiller store krav til den enkelte veterans sociale kompetencer. Psykisk vil Arctic Challenge uundgåeligt også flytte veteranernes grænser og tro på egne evner på trods af, at de allerede har været udfordret gennem deres udsendelser med Forsvaret”.

Blandt skiløberne er 28-årige Christian Alexander Lanz fra Tønder, der i 2012 blev skudt af en fjendtlig finskytte, kort efter at han var kommet til Afghanistan som gruppefører i Ingeniørregimentet.

Liggende på en støvet bakketop i Helmand-provinsen blev han ramt af et projektil, der jog gennem hans underarm og ind i kroppen, hvor det har forårsaget skader på rygsøjle og indre organer.

Derfor lever Christian Lanz, lige som flere af de øvrige deltagere, med daglige smerter.

Hvorfor skal I med jeres skader afsted på sådan en tur?

– Den primære grund er, at vi vil vise, at selv om vi er kommet til skade, så er vi stadig en ressource, der kan klare store udfordringer.

– Det skal både åbne øjnene for danskerne generelt, men også for andre tilskadekomne, som kan se, hvor meget man kan præstere på trods af et handicap, siger Christian Lanz.

Bliver I da ofte mødt af skepsis?

– Ja, veteraner bliver alt for ofte kun fremstillet som nogle, der har brug for hjælp, men vi er også stærke og har masser at byde på i forhold til arbejdsmarkedet.

Hvad for eksempel?

– I Forsvaret lærer man punktlighed og at være fleksibel. Nogle erhvervsledere slider med at få medarbejderne til at pendle eller rejse et sted hen i et par måneder, men det er vi jo vant til i Forsvaret.

Efter sin skade har Christian Lanz måttet opgive sin drøm om en officerskarriere i Forsvaret og læser i dag på Copenhagen Business School.

– Jeg nåede kun at være udsendt i 15 dage, før jeg blev skudt. I starten tænkte jeg, at jeg nok skulle komme afsted igen, men efter noget tid måtte jeg erkende, at det ikke kommer til at ske.

Så hvad betyder turen til Grønland for dig personligt?

– Det er jo en kæmpe rejse og en kæmpe udvikling for mig. Fra at være kommet til skade og tro at man næsten ingenting kan til forventeligt at gennemføre en 30 dage lang ekspedition.

– Hvis det lykkes, så kan jeg jo alt, når jeg kommer hjem derfra.

Ud over de krigsskadede veteraner er også patruljemænd fra Siriuspatruljen, en jægersoldat, en frømand, en officer i hæren samt en fysioterapeut, en bandagist og en idrætskonsulent med på ekspeditionen.

Dertil kommer et hold, der skal lave en dokumentarfilm.

Ekspeditionen flyver fra Aalborg mandag morgen.

/ritzau/