Centralforeningen for Stampersonel – i daglig tale blot CS – har interviewet de nærmeste naboer til det nye veteranhjem. Hjemmet ligger i Fredericia, og åbnede tirsdag den 17. august. Til selve åbningen var forsvarsminister Gitte Lillelund Bech og en række officerer til stede, ligesom stedets ledelse og medarbejdere også var der. Det dækkede vi i artiklen dagen efter.
Men det nye hjem ligger midt i et roligt villakvarter, og der har derfor været spekuleret i om de rolige forhold ville blive spoleret. Men i følge CS er naboerne indtil nu godt tilfredse.
“Jeg synes at det er en god ide. Jeg mener at regeringen har sløset meget, at det ikke er kommet før. Jeg kender selv nogle stykker, der har været dernede og som kommer hjem med traumer”, siger John Jørgensen. Hans kone fortsætter “Der er døgnåbent, så vi vil nok komme til at se aktivitet herovre. Men det gør absolut ikke noget, at der er lidt aktivitet her i kvarteret. Det er et godt initiativ.”
Flere andre naboer der også blev interviewet, faldt ligeledes godt i hak med stedet. Læs hele række af interview på CS.dk.
TV 2 Syd var i øvrigt på pletten. Det blev til et kort indslag, som du kan gense på deres hjemmeside her: http://www.tvsyd.dk/artikel/57455:Veteranhjem-Trekantsomraadet-blev-aabnet