Måske alligevel ingen nye tortur-billeder

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Vi omtalte for få dage siden nyheden om, at der tilsyneladende skulle være dukket en cd op med torturbilleder. Billederne skulle stamme fra Irak og vise amerikanske soldater mishandle uskyldige fanger. Men nu viser det sig måske at forholde sig anderledes. Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har efter hvad Berlingske Tidende erfarer fået forkerte oplysninger om mishandling af afghanske fanger i 2002.

Oplysningen stammer fra statens advokat, kammeradvokaten, som to gange havde talt med officeren. Men flere kilder med kendskab til sagen fastholder over for avisen, at den pågældende højtstående officer aldrig har set en CD med torturbilleder.

Obersten har fungeret som kontaktperson for en tolk, der var udlånt til det amerikanske afhøringscenter i Kandahar i 2002 og som angiveligt skulle ligge inde med torturbillederne. Da obersten som kontaktperson er bundet af tavshedspligt, vil han ikke udtale sig.

Samtidig erfarer Berlingske Tidende, at tolken, som skulle ligge inde med CD’en, pure har afvist kendskab til torturbilleder. Heller ikke Forsvarets Auditørkorps, der undersøger sagen, kan finde spor af en CD.

Dermed har ministeren igangsat en undersøgelse på baggrund af hvad der ifølge avisens oplysninger beror på en misforståelse. Forklaringen på de modstridende oplysninger skal sandsynligvis findes i en CD med soldaternes egne billeder fra 2002. Den indeholder billeder af fanger, men ikke under mishandling.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte