Mand fra Forsvaret blev forbrændt i ulykke med sprængstof

Politi og ambulance blev tirsdag sendt til øvelsesterræn, hvor en 43-årig mand var blevet forbrændt.

En 43-årig mand fra Forsvaret kom tirsdag til skade i en ulykke, hvor der skete en sprængning på et militært øvelsesterræn.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport, der er udsendt onsdag.

Politiet og en ambulance blev sendt til det militære øvelsesterræn ved Eskebjerg Lyng nær Havnsø i Kalundborg tirsdag klokken 12.27.

Manden, der var under uddannelse, blev forbrændt i sprængningen. En redningshelikopter fløj ham til behandling på Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ :  Forsvarets redningshelikopter ramte skib under øvelse i Øresund

Tirsdag fortalte Klaus Thing Rasmussen, vagthavende officer i Forsvarets Operationscenter, til TV2 Øst, at den 43-årige var indlagt, men havde det godt efter omstændighederne.

– Han har fået overfladiske forbrændinger og bliver formentlig udskrevet i morgen, sagde den vagthavende officer tirsdag.

Han fortalte desuden, at hændelsesforløbet nu skal gennemgås. Desuden skal det undersøges, hvilket materiale der er blevet brugt.

LÆS OGSÅ :  Forsvarets redningshelikopter ramte skib under øvelse i Øresund

– Der er indikationer af, at det er en mindre tændladning, der ved et uheld får antændt en større mænge krudt, sagde han til TV2 Øst.

Politiet oplyser, at Forsvarets Auditørkorps vil foretage videre undersøgelser.

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0