Lockheed Martin lover Danmark fly til tiden og til prisen

Foto: krigeren.dk
Foto: krigeren.dk
Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Lockhead Martin har overholdt hidtidige deadlines og føler sig derfor sikre på, at Danmark får fly til tiden.

Et flertal i Folketinget har torsdag indgået en aftale om indkøb af 27 kampfly. De sidste seks kan dog aflyses, hvis leveringen af flyene løber over tiden eller over budgettet.

Det forbehold er dog unødvendigt, mener Jack Crisler, der er vicepræsident for F-35 Business Development and Strategy Integration hos Lockhead Martin.

– Hvis man ser på projektets (F-35-flyene, red.) produktion, er det et modent projekt. I år vil vi levere fly nummer 200. De er blevet leveret til tiden og til prisen, siger han.

– Den amerikanske regering producerer hvert år en rapport, der løbende vurderer de kommende omkostninger af projektet. Vi har slået deres vurdering hvert år. Så jeg er meget sikker på, at vi vil levere præcis det, den danske regering bestiller, til tiden.

LÆS OGSÅ :  Lockheed Martin og Teknologisk Institut opretter nyt kompetencecenter

Flyene skal leveres til Danmark drypvis, så de første fire fly overdrages til det danske flyvevåben i 2021.

F-35-kampflyet er på nuværende tidspunkt stadig i en udviklings- og designfase. Men de danske piloter kommer ikke til at bruge tid på at optimere flyet, mener Jack Crisler. Ifølge ham får Danmark kun kampklare fly.

– Projektet er skemasat til at færdiggøre fasen med systemdesign og udvikling ved udgangen af 2017. Det vil have to års fuld kampdygtighed, før de danske piloter starter med at træne i flyet. Så flyet er helt klar før den første levering til Danmark, siger han.

LÆS OGSÅ :  Dansk F-35 lander i Grønland for første gang

Ifølge Jack Crisler vil danske virksomheder, der kan bidrage til udvikling eller vedligeholdelse af flyet, få glæde af aftalen de næste fire årtier.

– Ud over købet vil vi fortsætte med at arbejde med den danske industri om udviklingen og vedligeholdelsen af F35-projektet. De estimerede fordele for dansk industri vil vare årtier ud i fremtiden.

Købet af F-35-kampflyene blev torsdag besluttet af et flertal bestående af Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale.

Abonnér
Giv besked om

8 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Der er vidst ingen deadlines der endnu er overholdt ved F35!

Ic35 djøfe. En lidt mere morderne udgave af Mogens Glistrups telefonsvarer. Vi overgiver os.

Jammen godt de selv tror på det, så er de nok de eneste.

Havde man ikke besluttet, at man ikke måtte indkøbe materiel ti forsvaret, der ikke var afprøvet???
Hvad er der gal med F16??

Hvorfor driver der vand ned af væggene?

Det ville fandme os være mærkelig hvis de ik gjorde det.

Der må være DJØF’er til overs, som kan holde øje med de tal? Det er tilpas firkantet.

Spørg hvordan det gik og går med radaren. TPS 77?
Bliver helt det samme cirkus.