Lange blev ramt af en IED

Henrik Lange Andersen på vej ud på patrulje i Green Zone i Helmand. Billedet er taget 4. april 2009, 15 dage inden ulykken. Foto : Camilla Fuhr

Af Camilla Fuhr

Henrik ”Lange” Andersen fra Garderhusarregimentet var udsendt på ISAF hold 7. I april, to måneder efter ankomsten til Armadillo lejren i Helmand, blev han ramt af en IED og hårdt såret fløjet tilbage til Danmark. 8 måneder skulle der gå, før ”Lange” igen var på højkant og udskrevet fra hospitalet. Nu arbejder han for at blive udsendt igen.

Det er tidlig morgen søndag den 19. april. Luften er stadig nattekold, da 24-årige Henrik Andersen, kaldenavn ”Lange”, sadler op i en rendegraver klokken lidt i seks. Han er normalt LMG skytte i Charlie Coy, der holder til i Armadillo, men har lovet ingeniørerne at hjælpe til denne morgen. Lange har tidligere kørt rendegraver i Danmark, og ingeniørerne har brug for hjælpen. De skal rense jorden i et område, der kaldes Black 4. Lidt over en kilometer nord for Armadillo er ørkensandet ekstra usikkert. Området er fyldt med metal, som russerne har efterladt, og det er også et sted, hvor Taliban i høj grad placerer IED. Derfor skal området graves op, og Henrik Andersen skal køre maskinen.

Taliban vil angribe
Området, han skal rydde op i, er markeret med hvide pæle, hvor ingeniørerne allerede har sweepet for miner. Der er kun lige plads til at kører rendegraveren frem og tilbage, så Henrik Andersen kører frem, tager et lad sand og kører tilbage ad samme spor. Sådan fortsætter han hele morgenen. Klokken 9 skal soldaterne spise morgenmad. Henrik glæder sig til at få et måltid mad. De har fået en efterretning om, at Taliban gør klar til at beskyde dem med RPG, så maven skal fyldes op, hvis de skal i kamp.

Lange kører frem, tager en skovlfuld sand og kører tilbage. Og så kan han ikke huske mere.

Lange er ramt
Ingeniørerne og hans egen deling fra Charlie Coy har senere fortalt ham, hvad der skete.

”De finder mig i køretøjet med arme og ben spredt ud til alle sider. Ifølge ingeniørerne er jeg ved bevidsthed, men jeg kan ikke huske noget. Sygehjælpere fra både ingeniørerne og min 3. deling springer hen til mig, og får mig ud af rendegraveren,” fortæller Henrik Andersen.

I første omgang tror soldaterne, at det er en RPG, der har ramt maskinen. Men da de ser skaderne, finder de ud af, at det er en kraftigere sprængladning.

Henrik klager ifølge sygehjælperne over smerter i ryggen. Han bløder fra højre arm, men ellers er alle lemmer intakte. De får fragmentationsvesten af ham, og så begynder han at klage over smerter i maven. Maven er helt mørkerød, og det er tegn på indre blødninger, så de får ham hurtigt op i en sanitets Piranha og fragtet til Armadillo. Imens rekvirerer NK i lejren de britiske medevacs, der 57 minutter efter ulykken letter fra Armadillo i den store Chinook og flyver Henrik Andersen til felthospitalet i Camp Bastion.

LÆS OGSÅ :  Hovedparten af danske soldaters afghanske tolke er evakueret

”Sjovt nok kan jeg huske en ting. At en af ingeniørerne siger til mig; Lange, du er sej, du skal nok klare den,” fortæller Henrik Andersen.

Siden Henrik Andersen blev ramt af en IED i Helmand, har han tabt over 30 kilo. Han blev udskrevet den 3. december og bor nu hos sine forældre i Slagelse, imens han leder efter en lejlighed. Foto Camilla Fuhr
Siden Henrik Andersen blev ramt af en IED i Helmand, har han tabt over 30 kilo. Han blev udskrevet den 3.
december og bor nu hos sine forældre i Slagelse, imens han leder efter en lejlighed.
Foto Camilla Fuhr

Kæmper for livet
Henrik bliver skannet på hospitalet, og de britiske læger finder ud af, at han ikke har det så godt. Han har brækket ryggen to steder, har skader på brystet, mange brud på bækkenet, på albuen, brækket brystben, brækket næse og en knust højre hæl. Han har sår og fragmenter alle steder. Samtidig har han indre blødninger, så lægerne kæmper for hans liv. Efter de første operationer bliver Henriks tilstand erklæret kritisk, men stabil. Han bliver lagt i koma, indtil han bliver fløjet til Danmark den 21. april. Tre af Henriks soldaterkammerater er også kommet lettere til skade, inden flyveren letter fra Kandahar lufthavn, så de er med i C17 flyet.

Henrik vågner op i flyet, og når lige at tænke; ”hov jeg kørte vist på en IED,” inden han er bevidstløs igen.

På grund af Henriks tilstand, bliver han og de andre tre patienter fløjet direkte til Kastrup Lufthavn, og med politieskorte og udrykning kørt på Rigshospitalet.

Her bliver Henrik opereret igen flere gange, og bliver igen lagt i koma. Efter et par dage bliver han sat til at vågne, men selvom han glider ud og ind af bevidsthed, og han kan fornemme sine brødre og sin mor og far, er han stadig i en kritisk tilstand.

Hjælp ellers giver jeg op
”Efter 14 dage klapper lungerne sammen, og jeg kommer i respirator igen. Efter et par dage er jeg klar igen, og kommer ud af det koma, de har lagt mig i. Jeg kan høre, hvad alle siger, men jeg orker bare ikke at reagere. Vejrtrækningen går ikke godt, og jeg orker bare ikke at trække vejret. Jeg tænker bare ved mig selv, at jeg skal have noget hjælp, for ellers giver jeg op.”

Henrik sidder ved forældrenes spisebord i Slagelse, og ser ud som om, at beslutningen om at give op, var truffet på det tidspunkt. ”Det er sgu hårdt at tænke på. At jeg var ved at give op.”

Han beder personalet på Rigshospitalet om at blive lagt i respirator igen. Siger til dem, at han skal have hjælp, for ellers giver han op. Han bliver omgående lagt i respirator, og 14 dage senere overflyttes han til kirurgisk afdeling.

LÆS OGSÅ :  De unævnelige faldne

”Der var jeg sådan set frisk nok. Personalet tog sig super godt af mig, og selv den britiske læge, der opererede mig i Bastion, var med i København. Min kontaktofficer fra forsvaret har også været en stor støtte og hjælp. Så jeg må sige, at jeg har været i gode hænder igennem det hele.”

3. deling familien
Henrik Langes deling fra Armadillo kommer på besøg på Rigshospitalet. De er på vej hjem på leave, men tager direkte ind på hospitalet til Lange.

”Det var sgu rart at se dem igen. Jeg havde savnet mine drenge. Det var fantastisk, at de kom derind,” fortæller han. Kammeratskabet blandt soldaterne havde han savnet, og det var som at se familien igen, da de i ørkenuniform stod foran ham.

”Jeg er jo gået glip af den sidste tid dernede, og føler ikke rigtig, at jeg har været med hele vejen.”

Efter to måneder på Riget bliver Henrik overflyttet til Rigshospitalets center for rygmarvsskadede i Hornbæk. Her genoptræner han langsomt sin krop i de næste 7 måneder.

”Jeg sir til dig. Da sygehjælperne satte mig ned derude i Hornbæk. Jeg bad dem om, at jeg lige kunne få lov at se solen i to minutter. Frisk luft, det havde jeg ikke fået i to måneder. Så jeg sad der på en juli dag, solen skinnede, udsigt til havet. Jeg lever, er det ikke fantastisk, sagde jeg til mig selv.”

Henriks genoptræning har været lang og sej. Men som ingeniøren havde sagt til ham i Helmand, så er Henriks stædighed også det, der har hjulpet ham igennem hele forløbet.

”Stædigheden har holdt mig oppe. Jeg tror ikke, at jeg var blevet udskrevet så hurtigt, hvis jeg havde haft nemt ved at gi op. Så havde jeg jo givet op, da jeg ikke kunne trække vejret,” siger Henrik Andersen.

Vil af sted igen
Henrik venter på nu at få en lejlighed i Slagelse. Han bor hos sine forældre, og har fået nogle hjælpemidler, der skal hjælpe ham, indtil han bliver helt klar. Han går stadig til genoptræning, og får smertestillende medicin, så det sidste mangler. Og så vil han af sted til Afghanistan igen.

”Jeg kan godt li mit job og at være udsendt. Det at hjælpe andre, og at se børnene smile når man går rundt ude i området. Så kan man se, det nytter. Men jeg skal ikke være infanterist igen. Jeg vil ikke spille lotto med mit liv igen,” griner han.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *