Selvom det nok ikke er en overraskelse for de fleste, så bekræfter hollandske videnskabsmænd nu teorien: det er er hormoner der får soldater i kamp til at fungere under hårdt pres. Helt præcist er det ardenalin og kortisol der styrer soldaternes reaktioner. Det fortæller Poul Videbech til DR i programmet Videnskabens Verden på P1.
I holland har en række forskere undersøgt hvilke stoffer der gør sig gældende i kampsituationer, og her har man fundet tydelige resultater. Det er en blanding af adrenalin og en række hormoner der får hjertet til at slå hårdere og dermed dig til at arbejde hurtigere.
Derudover betyder stofferne at du ikke mærker smerte på samme måde og at du tænker på gruppen fremfor dit eget bedste. Mens påvirkningen fra adrenalin forsvinder i løbet af nogle minutter, påvirker kortisol i både timer og dage. Det er altså kortisol, der er årsag til, at soldater er høje efter en kamp i flere timer.
Soldater i kamp skal undgå at blive skudt, og det skærper deres sanser. Derfor hører nogle soldater ikke andet end deres eget gevær, og de kan miste fornemmelsen af, hvad der ellers sker omkring dem, og andre får tunnelsyn og ser ikke andet end fjenden. Nogle soldater har berettet om situationer, som de ser i slowmotion. Det er fordi deres hjerne kører på sin maksimale kapacitet og opfatter alt meget hurtigt.
Alle disse kampmekanismer er praktiske, når det gælder liv og død, men når soldaterne igen står i en dagligdags situation, kan det være svært. Og her kan man opnå helt nye måder at arbejde med veteran-hjælp på.
Høre mere om dette i programmet Videnskabens Verden på DR P1. Du finder en artikel her, hvor der er også er link til selve programmet. Indslaget starter 33 minutter inde i programmet. Link: http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2010/2010/06/01134152.htm