‘Gør din pligt’: Ingen stak af, da 26.000 sønderjyder blev tvunget i krig

Soldaterne arbejdede efter devisen ‘Gør din pligt, og kræv din ret’. Men de vidste næppe, hvad de gik ind til.

Mindesten over faldne sønderjyder fra 1. verdenskrig, Bjerning Kirke. Foto: BillyDK- Wikipedia

Skyttegrave, afrevne lemmer, død og krigstraumer.

Første Verdenskrig fik dramatiske konsekvenser for flere tusinde sønderjyder, som var nødt til at gå i krig for den tyske hær.

Da krigen hærgede i årene 1914-1918 hørte det nuværende Sønderjylland nemlig under Slesvig i Tyskland, og omkring 26.000 dansksindede mænd fik ifølge et nyt studie besked på, at de skulle sendes i krig for Tyskland. Det skriver Videnskab.dk.

»De dansksindede i Nordslesvig blev tvunget til at gå i krig og sætte deres liv på spil for en sag, som ikke var deres. Men de mødte alligevel op i hæren alle som én. Der var ikke en eneste, som deserterede i 1914,« siger historiker Claus Bundgård Christensen, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

Han står bag det nye studie, som blandt andet bygger på en gennemgang af mere end 9.000 breve og dagbøger, som blev skrevet på dansk af soldaterne under Første Verdenskrig.

Claus Bundgård Christensen forklarer, at det danske mindretal i 1914 arbejdede ud fra devisen ‘Gør din pligt, og kræv din ret’. Da Sønderjylland dengang hørte til Tyskland, havde man pligt til at udtjene sin værnepligt i Tyskland – uanset om man følte sig som dansker eller ej.

Historiker og forskningsleder ved Rigsarkivet Hans Schultz Hansen er enig i, at det var datidens pligtfølelse, som var årsag til, at samtlige dansksindede soldater mødte op under de tyske krigsfaner.

»Jeg tror heller ikke, at man vidste, hvad man gik ind til. I sommeren 1914 troede man, at krigen ville være færdig inden jul. Men den tro blev hurtigt skudt i sænk i løbet af efteråret 1914, da fronten stivnede i en skyttegravskrig, som blev mere og mere blodig,« siger Hans Schultz Hansen til Videnskab.dk og tilføjer:

»Det var først, efter at man havde erkendt, hvor blodig krigen var, at de dansksindede begyndte at desertere.«

Krigen udviklede sig hurtigt til en skyttegravskrig, og den indebar moderne våben såsom maskingeværer, håndgranater, giftgas og luftangreb. Efterhånden, som krigens blodige alvor gik op for de dansksindede soldater, begyndte flere af dem at stikke af.

»I løbet af krigen var der omkring 2.400 dansksindede soldater, som deserterede. De allerfleste slap godt fra det.

Kun enkelte blev skudt under flugten eller fanget og sendt tilbage til fronten efter et fængselsophold. Det var ikke som i Anden Verdenskrig, hvor man blev henrettet for at desertere,« siger Hans Schultz Hansen.

Han tilføjer, at de fleste soldater stak af fra krigen, mens de var hjemme på orlov. Hvis de slap godt fra flugten, opholdt de sig typisk i Danmark indtil krigens afslutning i 1918.

I sit nye studie har Claus Bundgaard Christensen gennemgået et omfattende kildemateriale af breve, dagbøger og andre dokumenter fra soldaterne.

Studiet belyser, hvordan krigen påvirkede soldaternes nationale identitet, og Claus Bundgård Christensens analyse viser blandt andet, at de dansksindede soldater blev stadigt mere skeptiske over for de tyske myndigheder i løbet af krigen.

»De dansksindede soldater er skeptiske over for krigen lige fra starten, men det bliver værre i løbet af krigen. Det skyldes blandt andet en række fejlgreb fra den tyske hærs side. Tyskerne laver for eksempel et sprogforbud, så de forbyder soldaterne at skrive hjem på dansk, fordi brevene skal censureres. Det blev opfattet som en mistillidserklæring, hvilket det jo også var,« siger Claus Bundgård Christensen.

Han påpeger, at tyskerne ligeledes arresterede fremtrædende politikere fra det danske mindretal, hvilket blot øgede sønderjydernes mistillid mod tyske myndigheder.

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0