Frankrig trækker 2500 af soldater hjem fra Sahel

Frankrig har været spydspids i en indsats mod islamistiske ekstremister fra al-Qaeda, Islamisk Stat og andre grupper i regionen, men det indgår nu i en støre international alliance.

Task Force Takuba er en multinational specialstyrke operation. Foto: EMA/Franska försvarsmaktens högkvarter

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger fredag, at mellem 2500 og 3000 franske soldater vil forblive i Sahel-regionen i Afrika, hvor millioner af mennesker har brug for hjælp og beskyttelse.

Men Frankrig trækker op mod halvdelen af dets 5000 soldater i regionen ud, og det begynder at lukke militære baser i Mali sidst på året.

De franske soldater er sendt til regionen for at hindre islamistiske ekstremister i at vinde kontrol over Sahelzonen, som er et halvtørt bælte, der strækker sig fra kyst til kyst over 6000 kilometer fra Senegal i vest til Eritrea ved Det Røde Hav i øst. Sahel betyder kyst på arabisk.

Frankrig har været spydspids i en indsats mod islamistiske ekstremister fra al-Qaeda, Islamisk Stat og andre grupper i regionen, men det indgår nu i en større international alliance.

Macron redegjorde for den nye linje fredag efter møder med politiske ledere fra Sahel-regionen.

Sidst i juni vedtog en international alliance at nedsætte en international arbejdsgruppe, der skal følge Islamisk Stat (IS) og terrortrusler på det afrikanske kontinent.

– Vi ser børn ned til 13-14 år, som tager våben i hånden og slår folk ihjel. Vi skal angribe det fra alle vinkler, sagde USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, da han bebudede en ny optrappet kamp mod islamistisk ekstremisme i det famøse bælte.

LÆS OGSÅ :  Danmark udsender militært bidrag til terrorbekæmpelse i Sahel

Danmark er allerede engageret i Sahel-regionen. Et flertal i Folketinget besluttede i maj at sende et militært bidrag på op til 105 personer, herunder specialstyrker, til regionen.

I Mali, hvor de danske soldater efter planen skal ned fra 2022, har der på kort tid været to militærkup. Iagttagere og analytikere advarer om, at den jihadistiske trussel i Sahel-bæltet kan føre til øgede terrortrusler.

 

 

/ritzau/Reuters

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings