Forsvaret køber 115 avancerede CV9035-MKIIIC til Hæren

CV9035MKIIIC. Foto: BAE Systems Hägglunds

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har netop underskrevet en kontrakt med svenske BAE Systems Hägglunds AB om levering af 115 nye infanterikampkøretøjer (IKK) af typen CV9035MKIIIC.
Denne anskaffelse markerer en betydelig opgradering af Hærens kampkraft og er et væsentligt skridt i opbygningen af en tung brigade.

De nye CV9035MKIIIC-køretøjer er udstyret med avanceret teknologi, herunder forbedret beskyttelse, øget mobilitet og opgraderede våbensystemer.

”Infanterikampkøretøjet er en essentiel del af den tunge brigade, som vi er ved at opbygge. De 115 nye køretøjer kommer til at styrke Danmarks bidrag til den kollektive sikkerhed og internationale operationer væsentligt. Med de 44 eksisterende køretøjer, så vil vi råde over i alt 159 køretøjer, hvilket giver os væsentlig tyngde – også i internationalt perspektiv,” udtaler chefen for Hæren, generalmajor Peter Boysen i en pressemeddelse.

De nye køretøjer er blandt de mest avancerede i deres klasse og leveres med en række teknologiske forbedringer i forhold til de nuværende danske IKK bl.a.:

– Nyt tårn, som forbedrer balance og ergonomi for besætningen.
– Gummibælter, som reducerer vægten og forbedrer køretøjets mobilitet samt arbejdsmiljøet for besætningen.
– Desuden anskaffes et panserværnsmissilsystem til brug på infanterikampkøretøjerne.

Leveringen af de nye infanterikampkøretøjer forventes at begynde i 2027 og afsluttes i 2030.

Abonnér
Giv besked om

1 Comment
Ældste
Nyeste Flest stemte

Hej
Har den fuld stabiliseret tårn? Eller er det bare en Marder i forklædning?

De nuværende Danske IKK’er er CV9035DK fra 2005 (Da modellen blev lanceret). I henhold til DR.dk vil de blive opgraderet til den nye standard. Ved krigeren om det også gælder minebeskyttelsen?