Forsvaret har anskaffet to elektriske fly

Velis Electro

Forsvaret har netop anskaffet  to enmotors fly, der kan rumme to personer.

De nye fly er af typen Pipistrel Velis Electro, der produceres af det slovenske firma Pipestrel og leases af det franske firma Èpopèe. Flyet er 100 procent emissionsfrit og støjsvagt. Lyden på 60 dB svarer cirka til en samtale mellem to personer.

I første omgang er der tale om en forsøgsperiode hvor potentialet for de eldrevne fly afprøves, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

 

Formålet med de elektriske fly er at afprøve potentialet med eldrevne fly og indhente erfaringer med blandt andet lademuligheder og batteriteknologi. I første omgang er der tale om en toårig forsøgsperiode.

De eldrevne fly skal supplere Forsvarets nuværende træningsfly, Saab T-17 Supporter, der bruges til skoleflyvning og vedligeholdende træningsflyvning.

Forsvarsministeriet har netop lanceret en grøn handleplan, der sætter fokus på den grønne omstilling på hele Forsvarsministeriets område.

LÆS OGSÅ :  Højt brag efter Forsvaret bryder lydmuren over Fyn
Foto: Pipistrel

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

– Der påhviler alle et ansvar for at bidrage til klimaomstillingen. Det gælder også forsvarsområdet. Derfor har vi besluttet at anskaffe elektriske fly til vores luftmillitære område. De elektriske fly skal blandt andet bruges til træninger. Erfaringerne vil være væsentlige for fremtidens materielanskaffelser på forsvarsområdet.

Flyene forventes leveret i efteråret 2021.

 

Fotos: Pipistrel.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings