I 2002 og 2006 blev danskerne introduceret for henholdsvis Terrorpakke I og II, der ud over hårdere straffe for terrorvirksomhed bl.a. betød en omfattende registrering af al kommunikation over tele- og internettet, hvor teleselskaberne skulle gemme alle oplysninger i mindst ét år, trods EU’s krav til landene kun lød på et halvt år.
Den registrering er et politisk flertal nu villige til at ændre på, da det viser sig, at den måske har været lige drastisk nok. Ifølge tal fra Justitsministeriet registrerede teleselskaberne, alene i 2008, hvad der i snit svarer til 82.000 oplysninger pr. dansker. I forhold til dette enorme tal, skal det bemærkes, at politiet kun brugte informationerne i 134 tilfælde samme år.
Michael Aastrup Jensen, it-ordfører for Venstre, mener derfor, at det nu er på tide at kigge på, om registreringskravet overhovedet har været den rigtige måde at gribe problemet an på. Han får støtte fra politikere i både DF, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre:
“Vi opfylder ikke kun EU-direktivet. Vi overopfylder det. Man skal være opmærksom på, om vi drives af rationale eller en imaginær frygt. For i øjeblikket er vi fuldstændig panikslagne, så snart vi hører ordet terror.” – Lone Dybkjær, Radikale Venstre
Både Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti bakker dog stadig op om loven i dens nuværende udgave med registrering, da den, ifølge Konservatives Tom Behnke, kun skal bruges én gang til f.eks. at kunne afværge et større terrorangreb mod København, før den, så at sige, har tjent sig selv hjem igen.
Da Terrorpakke II blev vedtaget i 2006 stemte kun SF, Radikale Venstre og Enhedslisten imod.
