FAKTA: Pirateri og kidnapninger i Guineabugten

Mere end 95 procent af alle kidnapninger til søs skete sidste år i Guineabugten.

Guineabugten er et af verdens mest berygtede havområder i forbindelse med piratangreb.

Læs her mere om bugten og de danske skibe, som sejler der:

➡︎ Mere end 95 procent af alle kidnapninger til søs i verden skete sidste år i Guineabugten.

➡︎ I alt blev der registreret 130 kidnapninger, som er det højeste antal, International Maritime Bureau nogensinde har set i området. Det er en stigning fra 121 i 2019 og 78 i 2018 ifølge bureauets tal.

➡︎ Herudover kommer en lang række hændelser, hvor skibe er blevet angrebet, og pirater kan have været om bord, men besætningen ikke er blevet kidnappet.

LÆS OGSÅ :  Formodet pirat har fået amputeret ben om bord på Esbern Snare

➡︎ Ifølge sikkerhedsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste forventes den højspændte situation i bugten ikke at ændre sig foreløbig.

➡︎ Der er mellem 30 og 40 danskopererede skibe i Guineabugten, som befinder sig geografisk ud for det vestlige Afrika.

➡︎ Danmark transporterer gods for knap ti milliarder kroner årligt til regionen.

➡︎ Virksomheder som Mærsk, Monjasa og Lauritzen Bulk er blandt dem, der er til stede i bugten med skibe.

LÆS OGSÅ :  Frømandskorpset har været i ildkamp med pirater i Guineabugten

➡︎ Fregatten “Esbern Snare”, der sejlede ud 24. oktober, skal beskytte skibene, som sejler med gods, men ikke selv gå på jagt efter piraterne.

➡︎ En helikopter vil ligeledes være med på missionen. Den kan “øge indsatsens aktionsradius”.

➡︎ Det samlede bidrag udgør 175 personer, der kommer fra forskellige dele af Forsvaret.

 

Kilder: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ritzau, Danske Rederier og International Maritime Bureau.

 

 

 

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *