Forsvarsminister Trine Bramsen (S) var fredag i Kosovo for at vise sin opbakning til de danske soldaters indsats i landet.
Læs mere om missionen i Kosovo her:
* Den 12. juni 1999 kørte de første Nato-soldater ind i borgerkrigshærgede Kosovo, som dengang var en serbisk provins.
* Kosovo udråbte sig selv som en uafhængig stat i 2008. Indtil da var Kosovo en del af Serbien. Hovedparten af befolkningen er kosovoalbanere.
* Danmark var med fra starten af indsatsen i 1999, og siden har flere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste som del af Nato-missionen.
* Nato greb ind i konflikten, fordi den serbiske regering forsøgte at nedkæmpe et kosovoalbansk oprør, hvor over en million mennesker blev drevet på flugt.
* Siden da har danske soldater været med til at skabe fred og stabilitet i området. Missionen bidrager til at opretholde fred og tryghed i et tidligere konfliktramt hjørne af Europa.
* I begyndelsen var der 800 danske styrker til stede i Kosovo. Det danske bidrag var på 875 soldater, da det var størst.
* Det er i dag reduceret til cirka 30-40 danske soldater. De befinder sig primært i en bevogtningsdeling i en fransk lejr, mens et mindretal er i missionens hovedkvarter i Pristina, landets hovedstad.
Kilde: Forsvaret og Forsvarsministeriet.
/ritzau/
