ENGAGE Festival er et nyt initiativ, som under uformelle og festlige rammer vil være med til at oplyse og give anerkendelse til alle de danske veteraner.
[button color=”blue” size=”” type=”” target=”” link=”http://bit.ly/2pt1W8g”]Tryk her for 20% rabat[/button]Det er den nye forening Veteranfonden som står bag ENGAGE. Et frivilligt og selvstændigt initiativ som består af frivillige der planlægger og afholder deres første festival, der har 6 navne på plakaten:
- Fallulah
- Mads Langer
- Krebs/Falch
- Dúné
- Magtens Korridorer
- Sort Sol
Festivalen der foregår lørdag den 27. maj på Refshaleøen i København, er ikke en “lukket fest” for soldater, veteraner og pårørende.
ENGAGE er for alle.
Veteranfonden ønsker at hele Danmark står sammen til en folkefest, og viser anerkendelse og støtte til danske veteraner og deres pårørende. Det vil sige udsendte til krigs- og katastrofeområder på vegne af Danmark, som omfatter ansatte og tidligere ansatte fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Politi, ministerier, styrelser og tilsvarende organisationer.
Veteraner ikke er ”ofre”
– Engage står på fire ben. Vi vil oplyse om det at være udsendt. Vi vil give hjemvendte veteraner et anerkendende skulderklap. Vi vil lave et fællesskab, hvor tidligere veteraner kan gå til koncert sammen, og andre kan være blandt de 500 frivillige til musikfesten. Og endelig vil vi gennem et eventuelt overskud støtte de mange veteranforeninger, som finder rundt i landet, forklarer initiativtageren Jeppe Michael Jensen til musikmediet GAFFA.
Begivenhederne skal anvendes til at fortælle generelt om ”Veteransagen”. Herunder at der er nogle der desværre har fået fysiske og psykiske mén, men også at veteraner ikke er ”ofre” men en ressource i det danske samfund.
Jeppe er selv veteran fra Balkan, uddannet delingsfører ved Beredskabsstyrelsen. Han blev såret ved angreb på hans konvoj ved byen Maglaj i Bosnien Hercegovina i 1993.Ved angrebet blev flere hans kollegaer blev dræbt. Sidenhen har Jeppe haft en karriere i det civile som jurist, iværksætter og direktør.
Halv pris for veteraner
Hvis ENGAGE genererer et overskud, skal dette uddeles til de mange frivillige initiativer der arbejder på at skabe bedre vilkår for danske veteraner. Mange af initiativerne er i dag afhængige af støtte fra Forsvaret, velgørende fonde m.v. og der er et begrænset antal midler til rådighed.
Prisen er 349,-kr pr billet, men for veteraner er der halv pris. Desuden har vi her på krigeren.dk skaffet 20% i rabat til alle andre. Benyt dette link
Læs mere om festivalen på www.engagefestival.dk.
Tina Sørensen skal du ud og se Mads Langer, og alle de andre
Så mangler vi bare det samme med COPENHELL