Af overkonstabel af 1. grad Niels Brinth, 2. eskadron, UDDBTN. Jyske Dragonregiment
10 dragoner samt en fra flyvevåbnet og en fra hjemmeværnet drog torsdag aften af sted med kursen mod Belgien hvor der skulle gennemføres 100 km ”dødsmarch” på maks. 24 timer.
Da marchen startede fredag aften kl. 2100 havde de fleste af os været utålmodige over ikke at kunne sove i en varm sportshal og ventede kun på at marchen med de ca. 10.500 gængere skulle gå i gang. For mit eget vedkommende tror jeg kun at jeg har sovet ca. 21⁄2 timer i det forgangne døgn før march start. Dette skulle vise sig at blive mit største problem.
Ud af de 12 vi var af sted var det kun Carl og PLT der havde gået Dodentocht før (i Belgien). 3 af dragonerne havde stort set ingen march erfaring og en enkelt havde ikke haft mulig hed for at træne grundet kursus. De resterende har gennem- gået Nijmegen marchen flere gange hvoraf nogle var af sted i år.
Men starten gik og i løbet af ca. 1⁄2 time var alle dragoner kommet over startlinjen. Tonny og jeg var heldige at kunne få os placeret ca. 75 meter bag startlinjen hvilket gav rigeligt plads til at kunne sætte tempo allerede fra starten af. Vi fik sat et tempo på de første 17,3 km der lå på 6,8 km/t.
Da skiltes jeg fra Tonny der ville fortsætte og forsøge at blive den første soldat i mål (dette lykkedes næsten). Jeg havde aftalt med de andre dragoner at jeg ville vente på dem således at vi kunne følges ad. Jeg ventede i ca. 40 minutter før jeg fik øje på de første to.
Grundet at det nu var blevet helt mørkt mente de at de andre var foran og vi fortsatte med det samme. Vi fulgtes nu af de næste ca. 12 km hvor vi blev væk fra hinanden på trods af at vejen kun var ca tre meter bred. Jeg så aldrig flere dragoner på den resterende del af turen. Mørket skaber en del problemer på sådan en march grundet at man ikke kan se noget og at man let kommer til at gå marchen som en ”egoist” march. Det lykkedes PLT og sikkert også os andre at gå lige forbi dragoner uden at ane at det var dragoner man passerede.
Jeg gennemførte ca. 65 km i bælg mørke hvor da det var værst ikke kunne se mine forhjul på vejen. Jeg fulgte bare de andre.
Mørket og ensomheden var det der skabte det største problem for mit eget vedkommende. Jeg havde næsten ikke sovet i snart 11⁄2 døgn så de sidste mange timer af natten var jeg ved at falde i søvn hele tiden. Da man er meget ensom på hele turen specielt om natten kan man ikke tillade sig at lægge sig til at sove. Dem der falder i søvn udgår som regel da de er for trætte til at kunne vågne før de bliver klippet ud af marchen.
Da solen var stået op forsvandt mit træthedsproblem og jeg fandt endelig nogle danskere at følges med fra ca. 75 km.
Jeg kom ind i tiden 18,51 timer. Det var 4 timer før planlagt men dette skyldtes at den ene dansker jeg gik sammen med formodentlig fik en marchskade på en brækket knogle i foden. Da jeg kender til fortilfælde af dette valgte jeg at følge ham i mål i stedet for at udnytte tiden. Han gik ca. 17 km med en formodet brækket knogle i foden og gennemførte.
Dodentocht marchen er en stor mental og fysisk udfordring som alle professionelle soldater bør gennemføre engang i sin karriere.
Alle gennemførte.
Tidligste dragon i mål var inde i tiden 15.36. Næsten den første soldat i mål
Seneste dragon var i mål i tiden 23.56 og langtfra den sidste dansker. Han gik ca. 35 km med en skade på anklen således at benet stort set ikke kan bruges.
Jeg fik først sovet igen efter at have været vågen i ca. 32.45 timer og have bevæget mig ca. 110 km i køre- stol.
Dodentocht 2011 vil blive husket for at været MEGET regnfuld og meget mudrede veje…
Skal vi af sted næste år: For mit eget vedkommende og Carl er svaret ja. PLT vil gerne men kan ikke. De sidste er enige om svaret NEJ.
- Man går 100 km med start kl. 2100.
- Oppakningen er fri.
- Man skal minimum bruge 10.00 timer – maksimalt 24.00 timer.
- Der udgår ca. 55% af gængerne (i år langt flere grundet regn).
45% af gængerne udgår på det første bryggeri (49,5 km fra start). - Marchen er gennemført 42 gange.
- Danskerne har tradition for at være sidst inde. (men bedst gående).
- To danskere er kommet ind på slaget 24.00 (1 sek. mere og de er udgået).
- Der dør ca. 0-2 personer om året.
- I 2010 døde der en person, tre meter fra mål.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Jyske Dragonregiment, og findes i oktober udgaven af bladet Dragonen.
Godt arbejde drenge!! Det er for sindsyg en ide! Kan være vi ses på kasernen.
Godt gået/Rullet.
Ja, alle soldater bør prøve det, mindst 1 gang i livet.
Og ja, puha hvor kan man blive søvnig – og ja, der er kun en vej, i mål – så kan man snuppe en MEGA morfar.
Vi ses i Heumensoord
Dodentocht 2011 var mere regnfuld end 2009 hvor temperaturen lå på 25+ fra en skyfri himmel, det gav udfordringer på vandbeholdningen og indtagelse af vand. Det var også der jeg glemte at fylde min camelbak op så jeg måtte undvære vand de næste 7 km. til jeg nåede næste depot. Turen i 2009 var virkelig hård og drænede en totalt for mineraler og energi, da jeg ikke sørgede for at spise rigeligt i varmen, men jeg gennemførte i tiden 21:34. Efterhånden som tiden gik efter den første tur sneg utilfredsheden sig ind og tiden skulle forbedres, derfor blev det til næsten 2 års forberedelse med lange gåture i det nordbornholmske klippeterræn. Den længste tur blev 70 km. med over 700 højdemeter. Så kom den store dag hvor man endnu engang kom til start men her var jeg i front ca. 30 meter fra startlinjen så hastigheden kunne sættes med det samme og ikke som i 2009 hvor jeg lå et godt stykke nede bagved, temperaturen var meget behageligere da det var overskyet med byger som man godt kunne have undværet, jeg lå på højde med de engelske army cadets som fløj af sted som greyhounds, hvilket straffede dem senere på turen, for den sidste overhalede jeg efter ca. 75 km, den eneste jeg ikke kunne indhente var deres sergent, vejret gav ikke de store problemer men vand og madindtagelse, og temperaturen var omkring 20 grader, der kom spredte byger der gjorde vejene mudrede og lidt vanskelige at gå på, hvilket også gav mig en vabel efter 85 km da min højre fod gled, rent mentalt var humøret i top, når 50 km skiltet var nået, kunne det jo ikke betale sig at vende om. Jeg gik de sidste 15 km med en vabel for jeg ville ikke gøre noget ved den af frygt for ikke at gennemføre når jeg nu var kommet så langt og den generede ikke så meget efter nogle km. Det var rart at se 5 km skiltet og man havde lige tid til at tage et foto, og tiden så ganske god ud for der var kun holdt en “frokostpause” på ½ time. Jeg gik syngende over målstregen og sangen var selvfølgelig “I’m singing in the rain”. tiden var jeg tilfreds med, da den var 18:19. Nu 8 år efter går turen derned igen for det er deres 50 års jubilæum.
Dette er en tur som udfordrer mentalt og fysisk, så det er oplagt for nationens soldater at deltage.
Jeg gik den med min 17-årige datter i 2023. Vi tog afsted fra København fredag 0800 og nåede Bornem over middag. Temperaturen nåede 30 grader om eftermiddagen, så en iskaffe fungerede perfekt. Så gik starten 2100 men efter 30-40 km begyndte det at vælte ned i et par timer, så vi var gennemblødte før vi var nået halvvejs. Men som varmen igen tog over – ja, så fik vi kæmpet os igennem og nåede i mål lørdag 1830. Herefter skulle vi så sørge for et overnatningssted og valget faldt på et hotel i Bruxelles hvortil vi nåede med Taxi (100 Euro). Bestilte pizza til hotellet som vi nød efter et bad…for i himmelen hvor trængte fødderne til en vask! Søndag temmelig forsigtig gang ned til morgenmaden og så lege turister ved det gamle Heysel Stadion og i Mini-Europa i Bruxelles og så om eftermiddagen mod lufthavnen. Vi var hjemme igen ca 2200 søndag aften. En fantastisk oplevelse og helt utrolig rart sammen med min datter…men jeg gør det altså ikke igen!