Dansker til topstilling i EU’s politi i Palæstina

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.
Politiinspektør Jesper Friedrichsen tiltræder den 1. september 2010 en stilling som Deputy Head of Mission ([[næstkommanderende]]) i EU-politimissionen EUPOL COPPS (European Police Co-ordination Office for Palestinian Police Support) baseret i Ramallah i De Palæstinensiske Selvstyreområder.

Missionen blev oprettet i 2005 med det formål at støtte de palæstinensiske myndigheders opbygning af et bæredygtigt og effektivt politi samt at bidrage til styrkelse af det palæstinensiske retsvæsen. EUPOL COPPS yder et vigtigt bidrag til EU’s bestræbelser på aktivt at understøtte palæstinensisk stats- og institutionsbygning. Dansk politi har siden starten stort set uafbrudt haft politifolk udstationeret i missionen.

Jesper Friedrichsen kommer fra en stilling som politiinspektør i Rigspolitiets afdeling for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og har tidligere været udsendt til EU-politimissionen i Bosnien. Jesper Friedrichsen er medlem af en lille gruppe politiledere, som Rigspolitiet har udviklet og uddannet særligt med henblik på topstillinger i internationale fredsstøttende operationer.

Udstationeringen er planlagt til at vare 12 måneder.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte