Danske soldater bliver i Kuwait for nuværende

Forleden blev danske soldater flyttet fra Irak til Kuwait. Planen er fortsat, at de skal vende tilbage.

587A8F81 7CFF 43E3 A93F 1167BEA31C4C
Foto: Forsvarsgalleriet.
Bemærk: Denne artikel er mere end 6 år gammel. Indholdet kan være forældet.

De cirka 100 danske soldater, der i sidste uge blev fløjet til Kuwait fra Al-Asad-basen i Irak, bliver der for nuværende af sikkerhedshensyn.

Men planen er fortsat, at de, så snart det er muligt, skal tilbage til Irak og løse deres opgaver. Det oplyser Forsvaret.

Samme melding lød fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun forleden præsenterede beslutningen om at flytte de cirka 100 danske soldater.

– Så snart de kan genoptage deres virke, vender de tilbage til basen, sagde hun.

De cirka 100 danske soldaters opgave var at træne irakiske hærstyrker.

LÆS OGSÅ :  Frontlinje Grønland: Ny DR-serie om danske soldater i Grønland

De cirka 100 soldater blev flyttet til Kuwait på grund af den tilspidsede situation i Irak, hvor et missilangreb for nylig blandt andet ramte Al-Asad-basen, hvor danskerne opholdt sig.

Beslutningen om at trække de cirka 100 danske soldater ud af Irak og flytte dem til Kuwait skete efter “nøje overvejelser dagen igennem”.

– Sikkerheden for vores soldater har vores allerhøjeste prioritet. Det er helt afgørende, at dem, der passer på os, skal passes godt på, lød det fra Mette Frederiksen i forbindelse med præsentationen af beslutningen.

LÆS OGSÅ :  Hæren klar til at blive permanent i Grønland

I alt havde Danmark omkring 130 soldater udsendt til Al-Asad-basen.

De resterende cirka 30 soldater er blevet tilbage på Al-Asad-basen, hvor de blandt andet har til opgave at bevogte dele af basen.

I Danmark har et nyt hold soldater igennem noget tid forberedt sig på at skulle til Irak. Holdet står til at skulle afløse et andet hold fra februar.

Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper den militante gruppe Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

 

 

/ritzau/

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte