Robert Petersen fra RUC har tidligere på året lavet en artikel til militært tidsskrift om kampvognenes indsats i Bosnien i 90´erne. I den forbindelse er Operation ”Bøllebank” velkendt, og nærmere beskrevet af oberst Lars R. Møller i sin bog af samme titel. Han er for tiden aktuel med bogen “VI SLÅR IHJEL og lever med det”, som vi også har omtalt herinde.
Artiklen fra Robert Petersen handler om beslutningen, om at sende danske kampvogne til FN-styrken UNPROFOR i det tidligere Jugoslavien i 1993-94. En beslutning, som mødte politisk modstand internt i regeringen, førte til konflikter med FN og som flere gange var tæt på at gå galt, men som også afgørende var med til at ændre den måde Danmark fremover deltog i internationale operationer efter den berømte Operation Bøllebank den 29. april 1994, hvor de danske kampvogne med held nedkæmpede et bosnisk-serbisk bagholdsforsøg.
Hent de 25 sider i PDF format her