Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan skal undersøges

Arkivfoto - Forsvaret

En uvildig udredning skal kaste lys over baggrunden for Danmarks militære engagement i blandt andet Irak.

Baggrunden for Danmarks militære engagement i krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan skal nu være genstand for en uvildig udredning.

Det er regeringen blevet enig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet om.

Den uvildige udredning skal foretages af en forskningsleder og blandt andet en politolog med speciale i militære studier. De får adgang til alle de dokumenter – også de klassificerede – der var sendt til Irakkommissionen, som V-regeringen lukkede ned.

LÆS OGSÅ :  Danmark skal igen have en ambassade i Irak

Alternativet, der som det eneste oppositionsparti støtter idéen, kalder det dog stadig “en skandale” at lukke Irakkommissionen.

– Vi vil stadig presse på for at få kommissionen genåbnet, for denne udredning vil ikke placere det juridiske og folkeretlige ansvar, men står – som det klart fremgår af aftaleteksten – ikke i stedet for, at vi får det placeret efter et regeringsskifte.

LÆS OGSÅ :  Danmark skal igen have en ambassade i Irak

– I mellemtiden vil udredningen gøre os alle klogere på vores krigsdeltagelser i fortiden, så vi træffer bedre beslutninger i fremtiden, siger fredsordfører René Gade (AL) i en pressemeddelelse.

Udredningen skal være færdig og offentliggjort inden to år.

 

/ritzau/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *