Danmark vil sende specialoperationsstyrker til Mali

Arkivfoto: Jægerkorpset/ Forsvaret

Militante islamistiske grupper med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat har medvirket til at skabe en stor flygtningestrøm fra Mali. Nu vil regeringen sende et militært bidrag for at bidrage til at stabilisere Sahelregionen i Afrika.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag.

Regeringen vil nu fremsætte et beslutningsforslag om styrkebidraget. Beslutningsforslaget skal først vedtages i Folketinget, før soldaterne efter planen skal udsendes i begyndelsen af 2022.

Regeringen lægger konkret op til at udsende nye militære bidrag til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali med navnet Task Force Takuba.

Bidraget vil bestå af blandt andet specialoperationsstyrker, kirurger og stabsofficerer. Derudover vil regeringen genudsende et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA.

– Truslen fra Islamisk Stats og al-Qaedas terrorvælde er fortsat alvorlig, siger Jeppe Kofod (S).

LÆS OGSÅ :  Frankrig vil afvikle militæroperation i Mali

Han peger på på, at de militante islamister også kan skabe en “akut sikkerhedstrussel”, som Danmark skal medvirke til at forhindre.

– Derfor styrker Danmark nu vores indsats med specialoperationsstyrker og transportfly, ligesom vi fortsætter med målrettet diplomati, udviklingsarbejde og humanitære indsatser.

– Vi vil forhindre, at al-Qaeda og Islamisk Stat lykkes med at gøre Sahel til et helle for deres terror- og voldsregime, siger Jeppe Kofod.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal de danske specialoperationsstyrker rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker. Det skal gøre dem i stand til selv at kunne håndtere truslen fra terrorgrupperne i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso.

– De danske soldater er trænet til netop at håndtere den slags opgaver, hvor der blandt andet skal gennemføres uddannelse af de lokale styrker, siger Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ :  Danmark udsender militært bidrag til terrorbekæmpelse i Sahel

Danske soldater har tidligere trænet blandt andre afghanske soldater, så de kunne forsøge at holde Taliban nede i Afghanistan.

Sahelregionen i Afrika er ifølge Udenrigsministeriet et af de skrøbeligste områder i verden. Landene i området er præget af voldelige konflikter og udbredt tilstedeværelse af militante islamistiske grupper.

Senest har den covid-19-pandemien kombineret med fattigdom, enorme befolkningsvækst og klimaforandringer forstærket ustabiliteten og fordrevet millioner af mennesker.

Mali var ifølge Udenrigsministeriet i 2020 det 8. største oprindelsesland for flygtninge og irregulære migranter til EU.

Siden konflikten i Mali eskalerede i 2012, har Danmark støttet de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion med transportfly, specialoperationsstyrker, helikoptere, efterretningsenheder, en styrkechef til MINUSMA og stabsbidrag.

Det nye militære bidrag ventes at blive på op mod 105 personer.

 

 

 

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

  1. Hmm….. hvem skal de nu ud for at kikke efter. Nogen i SF/Enhedslistens bagland har snakket! Det skulle vel ikke være de damer med børn fra Syrien, der ved nærmere eftertanke erindrer nogle detaljer, de hidtil ikke har fortalt.

    Men der ligger jo også en ordre fra Grønlandsfly på en eskadrille SuperPuma …… bare sådan at vi har den….
    Piloter og teknikere? Hmm… eftersom olieefterforskningen i Nordsøen er for nedadgående, så kan en stilling på Grønland være interessant for “nogen”.

    Man kan da ikke lade de kompetencer gå tabt?

  2. Vi kan så konstatere, at de bliver 5 gang, at vi sender Hercules C-130j til Mali.
    Måske et større bidrag, udover undervisningskorpset fra Hæren, bør være på sin plads.
    GL Lollesgaard efterlyste fra sin tid som CH Minusma, et logistikbidrag/transportbidrag fra Danmark.