CV9035 DK

Arkivbillede : C. Sundsdal - Krigeren.dk

I midten af 80’erne startede Hägglunds udviklingen af en ny familie af kampkøretøjer til det svenske forsvar under navnet Combat Vehicle 90. Fem prototyper blev leveret i 1988 og blev testet gennem de næste tre år. Den svenske hær bestilte de første køretøjer i marts 1991. De første blev leveret i 1993, og indtil i dag er der der totalt leveret over 500 CV90’ere til den svenske hær.

Der har været stor interesse fra udlandet for CV90. Blandt andet fra Norge, som i 1994 underskrev en kontrakt på leveringen af 104 stk. CV9030. denne kontakt blev vundet efter mere end to års test og undersøgelser mellem fem af verdens største forsvars leverandører. CV9030 er også blevet bestilt af Schweiz (186 køretøjer), Finland (57 + 45 køretøjer) og Holland (184 køretøjer).

CV9030 er et godt eksempel på den filosofi der ligger bag udviklingen af CV90 familien. En familie af pansrede køretøjer som vil danne hovedstammen i de nye pansrede og mekaniserede brigader. Et basis koncept som meget nemt kan omdannes til at dække andre krav. I dette tilfælde, et tårn med en stabiliseret 30mm kanon og et computeriseret ildledelsessytem.

CV90 er udviklet til at give maksimum præstationer i det mest ugæstfri terræn samt fjendtlige kampmiljø. Den er utrolig hurtig, har en lav og kompakt undervogn, minimeret radar- og IR-signatur samt en bevæbning der kan håndtere fremtidige trusler fra både jord og luft.

I forhold til tidligere versioner, er CV9035 MkIII udstyret med forbedret bevæbning, overlevelsesevne, mobilitet, ergonomi og elektronik.

Hovedbevæbningen er en Bushmaster III 35/50 kanon med et computerstyret ildledelsessystem med integreret programmerbar ammunitionsvælger. Kommandøren har en roterende kuppel med indbygget hunter-killer evne. Både kommandøren og skytten har et stabiliseret dag- og natsigte og et 3. generations termisk kamera.

Torsdag den 13. september 2007 blev den første CV9035 leveret af producenten BAE Systems Landsystem Hägglunds.


Data

Oprindelsesland: Sverige
Type: Pansret infanterikampkøretøj
Hastighed: 70 km/t
Rækkevidde: 600 km
Vægt: 32,0 tons
Bredde: 3,2 meter
Højde: 2,8 meter
Længde: 6,8 meter
Frihøjde: 0,4 meter
Besætning: 3+7
Bevæbning: 35mm Bushmaster III 35/50 kanon
Motor: Scania dsi 14 550 kW/2350 rpm
Transmission: Perkins x 300-5N hydrostatic
Elektrisk system: 24 V
Batterier: 500 Ah
Antal: 45

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *