Bramsen: Russisk krænkelse af dansk luftrum er uacceptabel

Danmark vil kontakte de russiske myndigheder, efter at et russisk kampfly fulgte efter amerikansk bombefly.

Russisk Su-27 kampfly der fulgte det amerikanske B-52 bombefly ind over dansk luftrum. Foto United States Air Force

Det er uacceptabelt, at et russisk kampfly i sidste uge krænkede dansk luftrum ved at følge efter et amerikansk bombefly, der fløj ind i dansk luftrum ved Bornholm.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

– Det er klart, at krænkelser af dansk luftrum er fuldstændig uacceptable.

– Det betyder også, at vi snarest vil tage denne hændelse op med de russiske myndigheder med henblik på at undgå gentagelser.

– Russiske krænkelser af dansk luftrum har været sjældne, og derfor er opfordringen til Rusland også besindighed i forhold til hændelsen her, siger hun.

Danske kampfly blev fredag i sidste uge sendt på vingerne, da et russisk kampfly fulgte et amerikansk bombefly ind over dansk luftrum ved Bornholm.

Episoden demonstrerer Ruslands manglende respekt for internationale normer og de allieredes luftru

Det oplyste Natos Allied Air Command mandag på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ :  Se video: Russisk kampfly fulgte amerikansk bombefly over Bornholm

Det russiske kampfly fløj efter et amerikansk B52-bombefly over Østersøen med kurs mod dansk luftrum.

SE VIDEO FRA EPISODEN

I alt fire amerikanske bombefly fløj som en del af en træningsøvelse ind over de 30 Nato-lande. De blev eskorteret af 80 kampfly fra Nato-landene, herunder Danmark.

Det russiske fly, der var lettet fra Kaliningrad, fulgte efter B52-flyet ind over Bornholm og langt ind i dansk luftrum.

Ifølge Nato er det en alvorlig krænkelse af et Nato-medlems luftrum.

LÆS OGSÅ :  Se video: Russisk kampfly fulgte amerikansk bombefly over Bornholm

– Episoden demonstrerer Ruslands manglende respekt for internationale normer og de allieredes luftrum, sagde general Jeff Harrigian, kommandør i Natos Allied Air Command, mandag.

Trine Bramsen glæder sig over den hurtige reaktion fra det danske beredskab.

– Jeg noterer mig også, at det danske afvisningsberedskab var hurtigt på vingerne, og det understreger også nødvendigheden af, at vi har et afvisningsberedskab. Det er jo for at markere, når vores luftrum bliver krænket.

– Og der skete en meget hurtig reaktion fra vores danske afvisningsberedskab, altså vores F-16-fly, som gik på vingerne fra Skrydstrup, siger hun.

/ritzau/

Video: defense.gov

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0