Boganmeldelse: De danske tigre

Tryk for stor billede

Da 1. Lette Opklaringseskadron skulle afløse briterne i distriktscentret i Musa Qala i 2006, indskrev de sig i nyere dansk krigshistorie. For første gang siden 1864 var danske soldater i egentlig krig. ”De danske tigre” giver et stærkt indblik i eskadronens opgaver.

Af Jeanette Serritzlev

”Min motivation for at skrive beretningen om de danske og britiske soldaters indsats har grobund i flere elementer.
For det første er der i medierne skrevet og fortalt mange ting om 1. Lette Opklaringseskadrons bedrifter i Helmand. Nogle af disse ting har været sandfærdige, andre ikke, og mange væsentlige detaljer har ofte været udeladt. Samtidig er indsættelsen krigshistorisk interessant, da det er den længste og mest intense, danske styrker på det tidspunkt havde oplevet i nyere tid. Set i det lys finder jeg det vigtigt, at den fulde beretning bliver dokumenteret i et større omfang, end den har været indtil nu.”

Således skriver eskadronchef Lars Ulslev Johannesen i sit forord til bogen ”De danske tigre”.

Han har skrevet bogen i samarbejde med journalist Søren Flott og benytter også forordet til at ’legitimere’ valget af bogens form for fortællende journalistik. Men der er ingen grund til at undskylde, for det er en vellykket bog. Der kunne fra journalistens side have været skruet lidt ned for de fortællende træk visse steder. F.eks. når personenerne citeres for, hvad de tænker.

LÆS OGSÅ :  Kofod: Vi har evakueret 20 fra Afghanistan ad landevej

Det er dog en mindre ting, og overordnet skal bogen roses for meget levende at give et indblik i den opgave, der ventede folkene i Musa Qala. Det er en stærk historie, og Johannesens ønske om at fortælle den brænder igennem. Bogen virker ærlig; den beskriver en situation, der sandt at sige er sagt og skrevet meget om, men her kommer det direkte fra dem, der var der.

En reflekteret fortælling
Som eskadronchef vil Johannesen selvsagt gerne rose sine folk, men bogen fremstår aldrig selvforherligende. Den giver et godt indblik i såvel det mentale pres som de konkrete møder med fjenden. Scenerne, hvor eskadronen forsøger at komme til og fra distriktscentret, er stærke og velskrevne. På samme måde beskrives forholdet mellem det, der sker, og det, der fortælles herhjemme:
”Aviser, radio og tv er fyldt med historier om, at de danske styrker er ved at blive evakueret. Der bliver brugt ord som dødsfælde, dårlige udrustning og manglende uddannelse, og journalisterne kan berette om en dansk lejr, der er på nippet til at blive løbet over ende af talebanerne.

Personligt kan vi i distriktscentret været ligeglade med, at medierne ikke har forstået, at vi skal ud af byen, fordi vi skal udnytte vores evner bedre. Vi kan også trække på skuldrene af, at pressen åbenbart ikke er med på, at selv om vi bliver angrebet dagligt, så er talebanerne blevet slået tilbage hver eneste gang.

LÆS OGSÅ :  Bramsen forsvarer Ærø-tur: Forhindrede ingen beslutninger

Derimod er det stort problem for de pårørende derhjemme, som bliver gjort usikre uden grund.”
Beskrivelsen af og refleksionerne over dilemmaer som disse er en væsentlig del af bogens styrke. Det er en reflekteret indsigt i vilkår, alle udsendte soldater står i – men i særlig grad her også dem, der præger opgaven som fører.

Bogen er endvidere suppleret med relevante kort og fakta. Den er skrevet, så den kan læses af ikke militærkyndige – men uden at den virker for overfladisk for dem, der er.

Den samlede vurdering bliver 4 ud af 5 stjerner. Den sidste udebliver stjerne ryger, fordi der kunne have været skruet ned for sproget nogle steder. Fortælleren er ikke altvidende og behøver ikke at lade, som om han er. Ser vi bort fra dette træk, er historien velskrevet, og man har lyst til at læse med.

Historien er relevant og vigtig, og fortællingen brænder igennem. Den indplacerer sig bestemt i gruppen af ’bør læses’ af nyere, danske krigsbøger.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *