Boganmeldelse : Bombaygryde

En dag vil jeg skrive en om roman om det her

Det begynder med et spil Matador med faderen, som sønnen taber. Derfor står han kort efter på Almegård Kaserne, hvor faderen har besluttet, at sønnen skal aftjene værnepligt. Det ender med, at han fortæller en soldaterven, at han vil skrive en roman om det. Og det gør han så.

Han havde egentlig trukket frinummer, men det er ingen fribillet, når man hedder Leif Balleby. Leifs far har truffet en beslutning på sønnens vegne; Leif skal i trøjen på Bornholm. Leif protesterer, men tager dog af sted. Han er nervøs og føles sig meget lidt egnet. I begyndelsen frygter han, hvad der ligger bag de skræmmende forkortelser som FUT og PANK; han finder dog ud af det og ender med at blive god til begge dele.

De første 2/3 af romanen er en beskrivelse af det første møde med uniformer og våben og befalingsmænd. For læser, der selv har været der, vil mange af beskrivelserne vække genklang. Stilen er sjov, og sproget er godt. Det er svært ikke at grine med.
I sidste 1/3 af bogen bliver Blendstrup mere blendstrupsk og kører flere gange i en surrealistisk tåge, som afviger meget fra resten af bogen. Det er en smagssag, om man synes, at det virker. Personligt synes jeg, at bogens styrke er de mere ’realistiske’ beskrivelser af oplevelserne på Bornholm; af Leifs indre og ydre kampe og hans iver efter at vise seniorsergent Sølverstjerne, at han har styr på sin panserkending.

Sølverstjerne, der holder den kolde krigs fane højt og mener, at det er farligt at underkende værdien af at kunne genkende fjendens køretøj. ”Ja, tro det eller lad være. Men mange steder bliver panserkending prioriteret meget lavt. Det er livsfarligt i disse år,” siger han, da han underviser de værnepligtige.

Sølverstjerne tager sit fag alvorlig og bruger fritiden på at opbygge dioramaer, der understøtter hans pointer. Nogle gange må de historiske fakta tilsidesættes for det større formål. Det forklarer han Leif, som hurtigt bliver hurtigt draget af en stålfaste seniorsergent og hjælper ham med modelbyggeriet:

– ”Jeg anede ikke, at de havde så sære kampvogne dengang, hr. seniorsergent.” – ”Det er godt set, Balleby, det havde de nemlig heller ikke. Men min opgave er ikke at fastholde det historisk korrekte, men at vise de farer, som I værnepligtige kan komme ud for.”

Leif har bemærkelsesværdigt mange ligheder med forfatteren selv, og navne og steder går da også igen fra Blendstrups selvbiografiske roman ’Gud taler ud’. Dog er romanen på ingen måde skrevet i et 1:1-forhold til virkeligheden. Jens Blendstrup er en sprogekvilibrist og skriver sjovt, syret, skørt – og til tider trist.

’Bombaygryde’ er en på en gang sjov og alvorlig bog om en 18-årig mands søgen efter en identitet, kampen for at blive voksen, mødet med forsvaret og ikke mindst beskrivelsen af koldkrigsfirserne, hvor fjenden i øst både var konkret og meget langt væk.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *