Til de der altid har drømt om at være lovens lange arm, og endda have lov til at bære en grøn uniform og rød baret, er det nu at viljen skal findes frem.
Den 4. oktober 2010 udløber ansøgningsfristen for ansøgninger til hærens militærpoliti i Aalborg. Denne ansøgningsfrist er kun for personer der har aftjent deres værnepligt ([[HBU]]). Har du ikke gjort det endnu, er du nødt til at vente til næste år.
På forsvaretsuddannelser.dk beskriver Forsvaret selv uddannelsen således: Militærpolitiets opgaver i Forsvaret er i stor udstrækning identiske med rigspolitiets opgaver. Militærpolitisergenten i hæren uddannes til at løse opgaver for hæren både nationalt og internationalt. Som sergent i MP-politiet arbejder du med fx politioperationer, trafikkontroloperationer, krigsfangeoperationer og sikkerhedsoperationer, herunder eskorteopgaver og VIP-beskyttelse. Dertil kommer andre vidt forskellige opgaver som løses efter behov og til tider i samarbejde med politiet.
I mens du overvejer sagen, kan du jo se denne video og se om det rykker i dig.