Anden fase i Operation Moshtarak

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Se video nederst!

De internationale styrkers operation Moshtarak i Helmandprovinsen går snart ind i sin anden fase. Parallelt med den rent militære operation skal der nu også fokuseres på genopbygning af området.

Operation Moshtarak har været i gang siden lørdag morgen. Over 10.000 primært afghanske, amerikanske, britiske styrker er trængt ind i det talebanstyrede område ved Nad-E Ali og Marjah regionen i Helmandprovisen, skriver forsvaret.dk – Målet er at separere de lokale fra Taleban, simpelthen at drive Taleban væk fra området. Men den rent militære del af operationen, det er sådan set det mindste af det, siger Karsten Marrup, der er chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.

For selvom kampene har medført både civile og militære tab, så er de internationale styrker Taleban overlegen med over 10.000 mand mod Talebans mellem 500 og 1.500 krigere. Udfordringen er mere den anden fase af operationen, der nu går i gang parallelt med den militære del. For at holde området skal NATO-styrkerne vinde befolkningens tillid. – Det handler om, at få de lokale afghanere overbevist om, at NATO, og på sigt den afghanske regering, kan give dem sikkerhed. Når nu Taleban er drevet væk, skal vi sikre, at de bliver væk, siger Karsten Marrup.

Opskriften til succes
Planen for, hvordan de internationale styrker vil holde Taleban fra fadet, er mangestrenget. Det vigtigste er, at dele af den militære styrke bliver i området i det næste lange stykke tid. Derudover skal der bygges patruljebaser og oprettes en lokal politistyrke til at kontrollere området.

Rent politisk har de internationale styrker også taget initiativ til politiske møder med de lokale ledere for at skabe et råd, der selv kan tage kontrol over området. – De internationale styrker er fuldstændig overbevist om, at det her er opskriften på, hvordan man rykker ind i de talebanstyrede områder, siger Karsten Marrup, der er sikker på at samme opskrift vil blive brugt på de næste områder, som NATO vil forsøge at fordrive Taleban fra.

Abonnér
Giv besked om

1 Comment
Ældste
Nyeste Flest stemte

[…] kommentarer   Marja var målet i Operation Moshtarak, som var en NATO-Afghan joint offensiv, der involverede i alt over 15,000 tropper fra Afghanistan, […]