Den føderale højesteret i Washington besluttede med en smal 5-4 margin, at retten til at eje og bære våben gælder for hele landet og ikke kan begrænses af føderale, statslige eller lokale myndigheder.
Dommer Samuel Alito skriver ifølge Chicago Sun-Times på Højesterets vegne, at retten som den er nedfældet i det andet tillæg til forfatningen “gælder såvel for den føderale regering som for staterne.”
Splittelsen i Højesteret afspejler forholdet mellem konservative og mere liberale dommere, og retten til at bære våben har længe været et af de mest betændte spørgsmål i den amerikanske offentlighed.
Da USA’s højesteret i 2008 kom med dens kontroversielle afgørelse, var det første gang i næsten 70 år, at retten havde blandet sig i den langvarige strid om, hvorvidt den anden tilføjelse til den amerikanske forfatning beskytter individets ret til at gå med og besidde våben, eller om den kun omhandler delstaters ret til at danne militser.
Kendelsen var dengang en sejr for de grupper og organisationer i USA, der plæderer for retten til at gå med våben. Højesterets beslutning mandag om at gøre amerikanernes ret til at bære våben landsdækkende, er en endnu større sejr for disse grupper og organisationer.
Omkring 90 millioner mennesker i USA menes at eje op mod 200 millioner våben, og dermed har landet verdensrekord i antallet af civile våbenejere. Der er omkring 80 mord om dagen, hvor skydevåben har været involveret.
Kendelsen er ikke mindst udløst af byen Chicagos 28 år lange forbud mod at bære håndvåben, og byens politiledelse samles klokken 17.15 dansk tid for at tage stilling til kendelsen.
