Akutpakke vedtaget – forbedringer af de værnepligtiges indkvarteringsforhold

Indgangen til Varde Kaserne. Foto: Forsvaret

Regeringen har sammen med forsvarsforligskredsen aftalt, at der som en del af genopretningen af Forsvarets fundament som det første håndteres en række kritiske og uomgængelige projekter på ejendomsområdet, herunder håndtering af Arbejdstilsynets påbud i forhold til Forsvarets bygninger. Som en del af akutpakken foretages også forbedringer af værnepligtiges indkvarteringsforhold.

Akutpakken skal bl.a. finansiere:

  • Klargøring af bygninger til pudsestuer samt renovering af vinduer på Varde Kaserne
  • Nyt tag, ventilation, vedligeholdelse af facader og renovering af kloakering på Livgardens Kasserne i Gothersgade
  • Udskiftning af vinduer og døre samt renovering af belægningsstuer til værnepligtige på Høvelte Kaserne
  • Vedligeholdelse af tekniske anlæg samt forøgelse af tørrestuers kapacitet på Vordingborg Kaserne
LÆS OGSÅ :  Første delaftale under forsvarsforliget er på plads

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler:

“Det er helt afgørende for genopretningen af Forsvarets fundament, at vores ansatte har gode arbejdsvilkår. Vi har lyttet til Værnepligtsrådet og iværksætter nu en række initiativer, der skal forbedre indkvarteringsforholdene for vores værnepligtige.”

LÆS OGSÅ :  Regeringen vil fremrykke forsvarsinvesteringer

Udover akutpakken iværksættes en analyse for at afdække tilstanden af Forsvarets bygninger. Analysen skal afdække omfanget af efterslæbet på vedligeholdelse af bygningerne.

Læs mere om akutpakken på Forsvarsministeriets hjemmeside:

https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/regeringen-og-partierne-bag-forsvarsforliget-har-indgaet-aftale-om-akutpakke/

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *