I beretningen af Chris Kyle lægger forfatteren ikke fingre imellem. En beretning, som man tror, vil være en typisk krigsberetning om tunge våben, hårde kampe og højt hår, udvikler sig til en gribende fortælling om Kyles problemer. Dette er ikke en almindelig frontlinjeberetning, og du vil forstå hvorfor, hvis du læser med her.
Chris Kyle er et stort menneske. En person, som jeg fra i dag og resten af mit liv vil have den største respekt for.
Kyle beskriver igennem sin 393 sider lange beretning ”American Sniper” om den professionelle karriere, der har bragt ham igennem helvede og tilbage igen som finskytte. En position han har haft et skræmmende talent for, da han blandt sine kammerater bærer den lettere spøgefulde titel ”The Legend”, idet han er den finskytte med flest bekræftede drab i den amerikanske militærhistorie.
Men det er ikke derfor, at jeg har så stor respekt for forfatteren. Chris Kyle er ikke blot en Navy SEAL, men også en husbond og en familiefar. De sidste to roller skulle vise sig at være særdeles smertefulde at indse, hvilket han gør igennem udviklingen af bogen, og derfor har jeg intet andet end respekt for den udvikling, han har gået igennem.
Aldrig vil jeg skue hunden på hårene igen
Ved første øjesyn ligner dette endnu en af de dusinvis frontlinjeberetninger, som vi har set så mange af. De første kapitler er hurtig læst, og Kyle formår ikke at sætte gang i særlig mange tanker. Kyle er som forfatter humoristisk og hudløst ærlig, men også unuanceret og simpel i sin skrivestil. En ærlig mand, men uden noget på hjertet.
Bogen er, modsat hvad jeg ellers troede, ikke én lang beretning om at være en hamrende dygtig finskytte. I stedet bærer bogen præg af at være en biografi med store elementer fra Kyles tid som soldat. Det, som jeg i første omgang så som en unuanceret stil, fremstår nu som en gribende fortællerevne af en af de meste erfarne Navy SEALs i moderne tid.
Bogen sætter dig på første parket til en krigsskueplads, som han har endevendt, og derfra ser du dig aldrig tilbage. Tempoet er hæsblæsende, og siderne vendes konstant i jagten på at opleve en flig af den adrenalinrus, som Kyle åndede og levede for som soldat.
Det dyreste, som han har
Dette er ikke bare en bog som alle andre, men en historie om en soldat. Om at være soldat på godt og ondt. Om at have en kone, der ikke forstår ham. At hans datter skal dø i sygesengen under en mission. Om frygten for, at hans soldaterkammerat skal dø af sine skudsår.
Men i det øjeblik på basen var jeg sikker på, at han var død. Jeg vidste det i hver en fiber af nu krop. Det var mig, der havde givet ham besked på at stille sig det sted, hvor han var blevet ramt. Det var min skyld, at han var blevet skudt. (…)
Jeg var i et mørkt hul. Langt nede. Hvor længe jeg sad der med bøjet hoved og tårer i øjnene, aner jeg ikke.
Den oplevelse, man får som læser, forstærkes kun yderligere af inddragelsen af Kyles kones egne ord i de indskudte beretninger, der er strategisk placeret i bogen. I soldaterkredse snakker man sjældent om de konsekvenser, som det medfører at drage i kamp. Netop dette tvinges Kyle til at indse, og læseren dermed, ved at bringe hans kones ord imellem sine.
Som læser bliver man grebet. Ikke pga. Kyles levende historier om de personlige problemer, som han går i gennem på hjemmefronten, men fordi disse problemer fortælles i samme åndedrag med de rigtig grimme historier fra fronten. Fortællestilen er unik, ærlig og voldsom. Bogen har sine fejl, men ingen er væsentlige nok til at blive nævnt her, for bogen er god. Bare lad være med at skue hunden på hårene, som jeg fejlagtigt gjorde.
[alert type=white ]Download uddrag fra bogen[/alert]