Flere inspektioner inden udsendelse

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Hærens Kampskole vil fremover foretage flere inspektioner af kampsoldaters evner i krig.

Det sker for at sikre, at de soldater, der udsendes, rent faktisk også er krigsduelige, skriver Avisen.dk. Testen vil desuden finde sted i god tid, så der kan rettes op på eventuelle fejl.

– Vi vil fremover sørge for, at inspektionerne ligger i så god tid som muligt, så de enheder, der udsendes til eksempelvis Afghanistan, får mulighed for at forbedre sig i god tid, siger oberstløjtnant Jens Peter Rasmussen, der er fungerende chef for Hærens Kampskole, til Avisen.dk.

Han oplyser, at forsvaret i år blandt andet vil forsøge at inspicere alle enheder inden for kamptropperne, så det inden udsendelse kan stå klart, hvor gode kampsoldater er til eksempelvis at udføre angreb, betjene deres våben eller arbejde sammen.

– Vi har lagt en udførlig plan for inspektion af kamptropperne for at sikre, at evnerne i krigsførelse i kampenhederne lever op til standarden, siger Jens Peter Rasmussen.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte