Har du et barn, som vil tale med andre jævnaldrende om at være i familie med en udsendt? Nu får du mulighed for at melde dit 8-14-årige barn til en samtalegruppe.
En del forældre oplever, at deres børn reagerer, når et familiemedlem er udsendt. Børnene kan have svært ved at tale om udsendelsen og vise deres bekymringer, fordi de er bange for at gøre den anden forælder ked af det.
Ved 3 kaserner, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne og Garderkasernen i Høvelte, bliver der fra august 2009 tilbudt samtalegrupper for børn, der har en relation til en soldat der enten er, har været eller skal udsendes til international mission.
Frirum for 8-14-årige
Tilbuddet retter sig til børn i alderen 8-14 år og løber i tidsrummet august 2009 – marts 2010. Grupperne har 5 møder af 2 timers varighed. Grupperne mødes enten lørdage eller søndage på én af de 3 kaserner. I hver gruppe er der plads til 10 børn.
Grupperne ledes af 2 socialrådgivere fra Forsvarsakademiet. Inden opstart af gruppen vil der være en samtale med barnet og forældrene, hvor der kan tales om det enkelte barns behov og tanker. Grupperne kan give børnene et frirum, hvor de får mulighed for at tale med andre børn i samme situation om de bekymringer, tanker og afsavn de måtte have. Børnene vil få mulighed for at få nye kammerater og dele deres forskellige virkeligheder med hinanden.
Hør nærmere og tilmeld dit barn
Har du lyst til at høre nærmere, kan du kontakte socialrådgiverne ved de enkelte kaserner. Tilmelding skal ske til én af nedenstående socialrådgivere senest 26. juni 2009.
Holstebro Kaserne:
Socialrådgiver Mie Nørby Dahl, Tlf: 96-130283, mobil: 25230006.
Socialrådgiver Betina Skou Gjesing, Tlf: 97-101550, tryk 2570, mobil: 25230008.
Varde Kaserne:
Socialrådgiver Christina Clemensen, Tlf: 74-224742, mobil: 25230020.
socialrådgiver Inger Johnsen, Tlf: 76-955124, mobil: 25230009.
Garderkasernen Høvelte:
Socialrådgiver Henriette Christensen, Tlf: 45-994035, mobil: 25230015
Socialrådgiver Bruno Christophersen, Tlf: 45-994751, mobil: 25230014.