Som de fleste ved, så knytter der sig oftest et helt specielt venskabsbånd imellem soldaterkammerater. Det bånd bliver bliver som regel forstærket x 2, når man drager i krig/ på mission sammen. For Bravokompagniet/DANBAT/UNPROFOR hold 7 (1995), er dette ingen undtagelse.

Vi skruer tiden tilbage til 1994, hvor et hold unge mennesker mødte til 10 måneders værnepligt ved LIV Kompagniet/I/Danske Livregiment. Næste stop på tidslinjen var februar 1995, hvor kompagniet efter opfyldning fra flere regimenter blev udsendt som Bravokompagniet/DANBAT/UNPROFOR hold 7 til Kroatien. I løbet af de næste 6 måneder oplever kompagniet, at først den ene FN-sektor bliver erobret af Kroaterne og så den næste, hvorunder sergent Claus Gamborg bliver dræbt af de fremrykkende kroater. Begge episoder betyder meget for de betingelser hvorunder kompagniet måtte løse de mangeartede opgaver i missionsområdet.
Kompagniet hjemsendes og mandskabet spredes til det civile liv og en række andre enheder i forbindelse med at de tegner kontrakt med forsvaret. Mange fortsætter soldaterlivet og der er vist ikke den mission siden 1995, hvor der er ikke har været soldater fra BKMP/LIVKMP med på.
Ord af Carsten Holmfred, chef for BKMP 1995:
Siden hjemkomsten har der været kontakt imellem os. Vi har haft først en Groupcare gruppe og siden en Facebook gruppe, hvor 80 soldater er medlemmer. På den måde har mange kunnet finde hinanden og støtte hinanden. Det er også blevet til en række arrangementer med mere end 75 deltagere som det højeste antal. I 2008 og igen i 2012 har Kammeratstøtte Ordningen støttet vores genforening.
Den 22. september 2012 mødtes delinger og sektioner forskellige steder i København. Senere på dagen drog de mod Kastellet, hvor Danske Livregiment tidligere har været garnisoneret. Kommandanten major Jørgen Kold, der også var udsendt på hold 7. stillede velvilligt et lokale til rådighed for kompagniet. I Kastellet mødtes vi alle og lagde en krans ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats. Vi holdt 1 minuts stilhed for SG Gamborg, hvor KMP NK forinden fortalte de fremmødte, hvorledes begravelsen havde fundet sted og om mødet med Gamborgs forældre i 1995. Sagen var den, at KMP for en stor dels vedkommende fortsat var indsat i missionsområdet og naturligvis ikke kunne være til stede ved begravelsen. Derfor var det en god ting, selv så mange år efter, at få et billede af, hvordan begravelsen forløb. Sammenkomsten bidrog derfor også til at sætte nogle ting på plads.

Desværre kunne Gamborgs forældre ikke deltage i mindehøjtideligheden af helbredsmæssige årsager, men der blev hilst begge veje.
Senere kørte vi mod centrum, hvor der var arrangeret en middag for kompagniet. Soldaterhistorierne fortsatte og kunne nu deles med de andre sektioner og delinger. Festen fortsatte til den lyse morgen med mange aftaler om, at det ikke blev sidste gang vi skulle ses.
Heldigvis giver en Facebookgruppe mulighed for, at man relativt nemt og hurtigt kan arrangere en hyggelig aften. Dem, der ikke er med kan ofte findes via nettet og lidt telefonopklaring. Der har da også været en lang række sammenkomster med alt fra 5 til 20 deltagere, som er kommet i stand blot ved at udpege tid og sted for en uformel sammenkomst. En ide for andre enheder?
2012 er på ingen måde et rundt år for kompagniet, men blot et udtryk for, at der var et festudvalg, der havde overskud til at samle tropperne. Næste mål er et 25 års jubilæum, men måske bliver det allerede et 20 års jubilæum.
En kanon dag og aften, endnu en gang tak for støtten.
Således en opfordring til at samle tropperne og lave et “festudvalg”. I dag har man de bedste muligheder (facebook)… selv efter 17 år er det ret nemt.

Det var tider;)
Og vi er ikke blevet en dag ældre*GG*. Tak for en fed aften.
Nej de er enten døde eller spærret inde.
PNMOT/PNINF KFOR 6 mødes 2 gange om året. Dejligt at holde liv i venskaberne
2 gange om året… det er godt gået. I har så også en facebook gruppe hvor i holder kontakten ?
2 gange om året… det er godt gået. I har så også en facebook gruppe hvor i holder kontakten ?
Vel ikke alle sammen ? Hvilken mission og hold # ?
Vel ikke alle sammen ? Hvilken mission og hold # ?
Er der en gruppe for UNPROFOR hold 3 eller 6 Kroatien- var selv afsted der – senere IFOR hold 3 Bosnien.
Er der en gruppe for UNPROFOR hold 3 eller 6 Kroatien- var selv afsted der – senere IFOR hold 3 Bosnien.
David : Tror chancerne er store, når det er tre hold… hvis ikke der er, så opret en gruppe og invitér folk. Hvilke KMP er der tale om, på de respektive hold ?
David : Tror chancerne er store, når det er tre hold… hvis ikke der er, så opret en gruppe og invitér folk. Hvilke KMP er der tale om, på de respektive hold ?
Skal til Berlin denne weekend med 4 andre gamle soldater kammerater. Vi har været i Bosnien KFOR 3 sammen. Og nogle af os var også på Kosovo hold 1 og Isaf 3.
[…] LÆS OGSÅ : Soldaterkammerater mødes 17 år efter udsendelse – BKMP/UNPROFOR hold 7 […]