Forsvarschefen vil have færre hoveder i toppen

Bemærk: Denne artikel er mere end 13 år gammel. Indholdet kan være forældet.
Foto: Krigeren.dk

– Tiden er inde til at vi får én operativ kommando i forsvaret, der på tværs af de tre værn koordinerer den operative indsats herhjemme og ude i verden, siger forsvarschefen.
Han oplyser til Jyllands-Posten, at han allerede har drøftet planen med cheferne for de tre kommandoer, og at der er enighed om, at det er den vej, der skal gås.

Forsvarschef General Peter Bartram mener, at tiden er inde til én operativ enhed i forsvaret, der på tværs af de tre værn koordinerer indsatsen herhjemme og ude i verden.

Forsvarschefen mener at det er oplagt at se på fordelene ved at flytte SOK fra Aarhus til Karup, hvor HOK og FTK er placeret. En eventuel sammenlægning forventes at kunne føre til en besparelse på cirka 82 millioner kroner og omkring 128 stillinger.

– Der vil ske en slankning og komme færre hoveder i toppen af forsvarets ledelse, siger Peter Bartram.

LÆS OGSÅ : Kronik: Derfor har vi et forsvar!

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) samt Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er positive over for initiativet.

– Det er godt, at forsvarschefen hele tiden tænker i det bedst mulige, effektive forsvar. Og det virker som om, at han har gødet jorden internt i forsvaret til, at sammenlægningen kan lade sig gøre, siger Nick Hækkerup.

Medarbejderne i de operative kommandoer bliver ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten orienteret om forsvarschefens plan her fredag morgen.

Abonnér
Giv besked om

12 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Der har altid været for mange høvdinge og for få indianere.. Så det er den rigtige beslutning

Dårlig ide

Hvis stillingerne konverteres til en ekstra besætning på fregatterne eller en opklaringseskadron er det en sublim ide. Vores hoved er for stort og fødderne for små.

Synes det lyder som en go idé

Det de sparer på en sammenlægning kan de så bruge på at give syge og sårede veteraner et acceptabelt liv

En rigtig god ide ;) bedre koordinering og et meget mere effektivt forsvar ! Helt enig i der er for mange CH og på tide de også mærker de besparelser og nedskæringer de trækker ned over alm. Soldater nationalt og internationalt !

på tide!!!

Alt Alt for mange OF siddende rundt om i landet så KANON ide – Honnør til Forsvarschefen.

bare det fører til større tatiksk fleksibilitet på slagmarken

Endeligt et fornuftigt forslag….

God idé

klar tænkning