Faren i Afghanistan har ændret sig. Der er stadig en trussel fra skyderier, mortergranater og improviserede sprængladninger, men nu er der også fokus på risikoen for de såkaldte green-on-blue skyderier, hvor soldater fra den afghanske hær skyder på deres danske mentorer. Da ISAF Hold 13 ankom i januar, var de danske instruktører derfor også uddannede til at håndtere den mulige fare.
– Vi har forberedt soldaterne på, at samspillet med afghanerne er afgørende for succes, fortæller major Hans Mølleskov fra Forsvarskommandoen. Modsat, hvad man først troede, viser det sig dog, at det sjældent er Taleban eller andre terrorister, der står bag drabene.
– Faktisk er det en myte, at angrebene er organiseret af Taleban. Undersøgelser viser, at mere end 65 procent af angrebene sker på grund af misforståelser mellem NATO-soldater og deres afghanske elever, fortæller Hans Mølleskov.
Det forhindrer dog ikke Taleban i at prøve at tage ”æren” for drabene bagefter.
Angrebene har stor effekt på moralen hos de soldater, der arbejder tæt sammen med afghanerne, og på det politiske niveau i hjemlandet.

Vi kan nu konstatere, at de i mindre omfang er taliban og i højere grad blot fordi afganerne åbenbart er primitive og finder det ok, at skyde på os. Har nogen hørt om to skridt frem og tre tilbage?