Når de danske soldater i Afghanistan tager på en velfortjent treugers orlov hjem til Danmark, står en leave-deling parat til at udfylde deres pladser.
Alle danske soldater har ret til tre ugers orlov, hvis den operative situation tillader det – som også bliver kaldt leave – undervejs i deres seks måneder lange udsendelse, og det giver tomme pladser ude i missionen. På ISAF Hold 13 har forsvaret rådet bod på det med en særlig leave-deling, der afløser de bortrejste soldater.
– Det betyder, at jeg ikke skal have en operativ pause, hvor jeg kun har to delinger hernede i Afghanistan, men kontinuerligt har tre. Så både for kompagniet, men i særdeleshed for vores britiske force er det en kæmpe fordel, siger major Mads, der er kompagnichef i Bravokompagniet.
Leave-delingen er en integreret del af Bravokompagniet allerede hjemmefra. De har samme uddannelse som de andre soldater, men har en kortere udsendelsesperiode på 4 ½ måned. De har derfor selv ingen orlov. Til gengæld er der så en klar fordel.
– Jeg er glad for, at jeg er hernede i et ryk og ikke skal sige farvel til familien to gange, siger sergent Kim, der er gruppefører i Bravokompagniet.
Kilde: Forsvaret

Det er en super ide. I sin tid da jeg arbejdede sammen med fransk soldater i kosovo, var de kun afsted i 4 mdr, men uden leave. de havde så også rullende skift så der altid var gamle rotter og nogen nye på et hold. Gav en god overlevering og indsigt for de nye.
Burde man overveje i danmark.