Hvis du tænker over at blive sergent, så læs med her. En sergentelev rapporterer fra hans nye tilholdssted på Hærens Sergentskole i Sønderborg. I artiklen kommer han ind på selekteringen iblandt folk og hvordan undervisningsformerne er. Han har endda allerede gjort sig tanker om, hvad han forventer at skulle efter endt uddannelse i oktober.
Den 1. februar 2010 stod jeg som ny menig på [[Skive Kaserne]]. Jeg havde frivilligt meldt mig, da jeg havde gode oplevelser som erhvervspraktikant tilbage i 9. klasse. Jeg havde fra starten en forestilling om, hvad en sergent var, og jeg havde en idé om, hvad jeg skulle være. Jeg ændrede dog mening efter at jeg så, hvad en sergent faktisk laver. Jeg oplevede hvor vigtig en rolle sergenten har, på en helt normal dag i det danske forsvar.
Udvælgelsen
Jeg havde overfor min delingsfører tilkendegivet, at jeg var interesseret i at blive befalingsmand. En dag på vej hjem fra feltøvelse, blev alle ser- gent emnerne taget væk fra resten af delingen. Det viste sig, at vi skulle på et ekstra døgns øvelse, hvor alle vores evner blev testet. Personligt har jeg aldrig være så presset, som jeg var den nat. Vi gik patrulje om natten, og jeg imens jeg gik.
Da øvelsen var slut, følte jeg, at denne tur i sig selv burde være nok til at blive general. Øvelsen var dog kun adgangen til de egentlige prøver i Jonstrup lejren.
To dages test
Prøverne varede to dage, og var en blanding af boglige, fysiske og psykiske test. Jeg endte med at blive erklæret egnet og kom i puljen med alle de andre egnede. Jeg kunne nu kun vente, og det blev udskudt to gange, alt imens elevpladserne til skolen blev skåret ned grundet besparelser i forsvaret. Jeg havde nærmest opgivet, da der en lørdag kom brev fra forsvaret.
Sergentelev
Jeg havde fået plads på [[Hærens Sergentskole]]. Jeg ankom på skolen søndag aften, dagen før jeg skulle starte. Skolen er stor og har mange traditioner som der værnes om. Billeder på væggene fra dengang farfar var ung, og mindetavler fra de døde, som gav deres liv i kampen for Danmarks frihed. Det gør stedet meget inspirerende, og jeg havde været heldig at få en plads her.
Ikke kæft trit og retning
Jeg havde frygtet, at der fra starten ville stå en oversergent og skrige sig blå i hovedet. Det skete ikke. Tværtimod oplevede jeg allerede fra starten en bestemt, men professionel opførsel fra alle mine lærere. Jeg tror på, at man lærer bedst i et miljø, hvor der er gensidig respekt, og det oplevede jeg helt fra begyndelsen af uddannelsen. Sergentskolen er en moderne skole med traditionerne bevaret. Skolens fokus ligger på at udvikle eleverne til det bedste, og ikke at gøre hverdagen så sur og lang som overhovedet muligt.
Efter udnævnelsen
Når jeg er færdig som sergentelev i oktober 2010, skal jeg tilbage til Skive og på tjenestegrensskole. Herefter får jeg mit første hold værnepligtige, og det er helt klart noget jeg ser frem til. Jeg glæder mig til selv at blive sergent, og få lov til at lære fra mig. Jeg glæder mig også til at bruge de ting jeg lærer som sergentelev, samt til at være den der giver nye færdigheder og viden videre til kommende soldater.
Bragt med tilladelse fra Skive Garnison. Artiklen er første gang bragt i ‘Pioneren’ (Skive Garnison) august 2010.