For første gang i historien har Danmark overtaget ansvaret for et internationalt felthospital i en krigszone, og for første gang nogensinde har et tv-hold fået lov til at komme helt tæt på, skriver TV2.dk
I dokumentarserien “Felthospitalet”, der har premiere på TV 2 tirsdag 2. februar, har TV 2 fulgt de 97 danske læger og sygeplejersker tæt i tre en halv måned, mens de kæmpede for at redde menneskeliv i Afghanistan.
I ”Felthospitalet” er seerne med hele vejen, når det danske personale forlader deres familier og daglige arbejde for at drage til verdens brændpunkt nr. ét – Afghanistan. Serien går tæt på de danske læger og sygeplejersker og følger dem i efteråret 2009 under deres fælles mission på en af verdens mest intensive skadestuer i Camp Bastion i Helmand-provinsen. Undervejs oplever vi personalets glæde, sorg og håb i mødet med de mennesker, hvis liv de gør alt for at redde.
Programmerne er produceret af TV 2|NYHEDERNE med Katrine Kjær som tilrettelægger og Rasmus Tantholdt som TV 2-redaktør.
Såret soldat møder personalet, for første gang efter behandlingen – part 1
Såret soldat møder personalet, for første gang efter behandlingen – part 2