Mange soldater, selv i mit eget regimentet, har en forestilling om, at en soldat fra Communications Information System Center (CISCEN) kun sidder og spiller computer, drikker kaffe og roder med ledninger. Dertil kan kun siges, at det ikke længere er tilfældet i Helmand, Afghanistan. Mange forbinder telegrafsoldaterne med gamle dage, hvor soldaten gik med en kabeltomle monteret på ryggen og så var det ellers fremad.
Tiden har ændret sig og gør det fortsat. Arbejdsopgaverne, kendt tilbage fra 1990´erne og frem til 2009, er gået fra den stationære stillesiddende operatør, til en operatør som skal kunne indgå på lige fod med en fuld operativ infante- rist. Ikke at misforstå, telegrafsoldaten indgår som en del af en infanterideling (INFDEL), men såfremt noget af mate- riellet melder fejl, skal telegrafi sterne være i stand til, at kunne gribe vores stumper og rykke ud til det pågældende område, som f.eks. forward operation base (FOB) ARMADILLO.
– Jeg oplevede i starten af missionen at jeg blev kaldt ud til ARMADILLO af vores signalbefalingsmand, der var lidt små- ting, der lige skulle ordnes. Så derfor valgte han, at kalde mig ud med relativ kort varsel. Det var cool nok. Det blev da til en tur sammen med kampvognse- skadronen, siger oversergent Larsen, der er sektionsfører for de to CISCEN i CAMP BASTION og Main Operation Base (MOB) i Price.
“Siden da er det blevet til flere ture. Disse bliver så vidt muligt givet til konstablerne. Det er dem, der arbejder mest med det tekniske, derfor får de også den mulighed, for at kunne komme ud til de forskellige steder. Det er helt sikkert den bedste løsning, frem for at jeg sender én, som måske ikke er super stærk på det område, eller én som for den sags skyld ikke har lyst”, fortsætter oversergent Larsen og uddyber: “Jeg gjorde tjeneste i Irak som konsta- bel. Der var jeg indsat som kører på FCP og var ude relativt tit. Sammen med det, jeg har oplevet her, synes jeg, at jeg har oplevet nok. Jeg har et par super gode drenge hernede og de gør deres arbejde fejlfrit. Derfor skal de også have den mulighed for at komme ud. De resultater jeg ser er, at drengene kommer tilbage med ny energi. Et halvt år i en lejr vil nedkæmpe selv den bedste elitesoldat”, lyder det med et lille smil. Infanteristerne i den danske bataljon er godt tilfredse med det arbejde, som telegrafsoldaterne gør for dem. At være ekspert i alt, der har med radiokom- munikation at gøre, er helt sikkert ikke noget, der skal holdes for sig selv, men derimod skal denne viden gives videre, når man har muligheden for det – og det gør vi gerne.
Mange bække små
Et CISCEN er et sted, hvor folk med teknisk viden har til huse. I CISCEN PRICE finder man bl. a. CISCEN operatøren, som kontrollerer og styrer alt der har med Nato Secret signaler at gøre. En ECMBM (en nyoprettet befalingsmandsstilling til gavn for vores infan- terister) og til sidst en LAN-mand, som har til ansvar at overvåge alt, hvad der forgår på vores interne netværk samt Internettet. Så det er altså her, man går hen, hvis man har problemer med sit radiomateriel eller computer. Mange har den opfattelse, at det ude- lukkende er telegrafsoldater som sidder i et CISCEN – det er ikke altid tilfældet. CISCEN havde en marineoverkonstabel siddende som LAN-mand. Han er netop blevet afløst af seniorsergent P. Hansen fra Hærens Kampskole. Seniorsergent Hansen har tidligere været ved Prinsens Livregiment og har nu, imod egen vilje, fået lov til at bære dragonernes baretmærke, så selv infanterister kan få en stilling i CISCEN og fortsat være infanterister.
Alle CISCEN operatører har den samme uddannelse, om man er sektionsfører eller yngste konstabel, så gennemgår alle en teknisk uddannelse i Haderslev i samarbejde med 5. Telegrafbataljon. Dog er det lidt anderledes, for de der skal virke som LAN-mand. De skal først til en kompetenceafklaring ved Bruger- servicecenter ved Hærens Operative Kommando og så uddannes de derefter til formålet og opgaverne “Man kan mærke CISCEN folk har styr på det arbejde som de går og laver. Det er folk med en ekstrem stor hjælpsomhed og ikke mindst høflighed”, siger seniorsergent P. Hansen fra Hærens Kampskole.
“Hjemme på kampskolen har jeg normalt to overkonstabler samt en korpo- ral til at hjælpe mig, nu sidder jeg ene mand, så det giver da helt sikkert lidt ekstra arbejde, men mon ikke det nok skal gå”, fortsætter seniorsergenten fortrøstningsfuld.
Den nyoprettet ECMBM stilling er blevet givet til oversergent P. Kronborg som ved hjemkomst til Danmark skal på Hærens Føringsstøtteskole i Fredericia og arbejde i den nye ECMBM stilling. Oversergent Kronborgs stilling ligger rent organisatorisk i S3, men af praktiske årsager har han fået en plads i CISCEN.
“Jeg arbejder jo med diverse signaltekniske midler, så derfor ville det kun være til alles nytte, at få en plads i CISCEN. På den måde har man jo også folkene, som ved alt om frekvenser og alle former for radioudstyr omkring sig, såfremt man lige skulle gå i stå et øjeblik”, siger oversergent Kronborg. “Samtidig med det, er det jo også en god mulighed, for at se, hvad et CISCEN helt præcist laver, når jeg nu skal gøre fortsat tjeneste i Telegrafregimentet i Fredericia”.
Internationalt islæt i dagligdagen
Ligesom infanteristerne har deres engelske counterpart, har telegraftropperne også deres. 75 m fra det danske CISCEN ligger et lille telt, med en engelsk signalenhed bestående af ni mand, ligesom det danske tele- grafpersonel. Der gik ikke lang tid, før de to enheder satte sig sammen for at lære hinanden at kende. Dette er gået hen og blevet til et godt og stærkt samarbejde imellem de to enheder. Et samarbejde så godt, at der fra CISCEN kun skal lyde en masse ros. Hver gang de oplever et svigt i det danske hovedkvarter, rent signalmæssigt, er de altid mere end villige til at komme og hjælpe. “Vores enhed er fuldstændig magen til den danske. Dog er vi til for at hjælpe vores engelske enheder, men også det danske hovedkvarter, når det fiberoptiske kabelsystem bliver spist af mus. Det er ikke noget de danske CISCEN drenge kan arbejde med, derfor træder vi til, da vi har lidt uddannelse i det”, siger den engelske staffsergeant Jess.
Samarbejdet mellem den engelske counterpart er bare en del af en hverdag, for folkene i CISCEN. En hverdag der skifter meget fra dag til dag. På en normal dagvagt kommer størstedelen af CISCEN henvendelser fra folkene i bataljonen. De kommer ind for at få hjælp til noget. Det kan være alt lige fra egen computer, der driller, til et signal de ikke helt forstår, eller bare en snak om alting og ingenting.
“Det, der gør det sjovt at være telegrafsoldat er, at vi kommer i snak med alle lige fra “manden på jorden” som kæmper krigen, til stabsofficeren, som måske ikke ser krigen på samme måde. Alligevel er samtalen altid den samme. Biler, kvinder og hvornår vi er hjemme igen”, siger en smilende mandlig kon- stabel G.A.E. Johansen.
Artiklen er bragt i samarbejde med Telegrafregimentet – Fredericia
