Husarer klar til kamp i Helmand

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Det var traditionen tro heste med til den afsluttende parade for ISAF Hold 9. Holdet skal i de næste seks måneder udgøre Charlie Coy, og bo i den fremskudte base Armadillo.

På trods af den kommende begravelse af husar Simon Sejer Hoffmann var det et spændt hold husarer, der i dag officielt sagde på gensyn til familie og venner på Antvorskov Kaserne.

”Jeg har fået at vide af Chef HOK (Niels Bundsgaard), at i er det bedste han har set soldatermæssigt. Det får i brug for, for det er en hård opgave i skal på dernede,” sagde chefen for Gardehusarregimentet Oberst Tommy M. Paulsen.

Soldaterne fra GHR skal i de næste par ugere rotere til Helmand, hvor de skal bo på den fremskudte base Armadillo. Basen ligger lige ved green zone, hvor en gruppe Talibanere ofte befinder sig i ly af den grønne bevoksning.

Selvom Gardehusarregimentet har været hårdt ramt – ni soldater har de ifølge presseofficer mistet indenfor det sidste år – er de kommende Charlie Coy soldater spændte på udsendelsen.

”Vi glæder os til at komme ud og se, hvordan der ser ud. Og komme ud og tage vores eksamen som soldater. Og så har vi efterhånden hørt, at det er blevet helt godt derude med bad og toilet, så det bliver nærmest luksus i forhold til, hvad vi havde forventet”, griner Sebastian, der er netop er blevet udnævnt konstabel.

Sebastian og hans gruppekammerater Nicklas, Christian, Kenneth, Mark, Rasmus, Jesper, Christopher, Kenneth og Maria er sammen med resten af det kommende hold 9 netop kommet hjem fra de sidste øvelser inden afrejse.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte