Hæren klar til at blive permanent i Grønland

Foto: Forsvaret

Hærchef Peter Boysen melder klar til at gøre udstationeringen af kampsoldater i Grønland permanent, skriver TV 2.

– Det giver god mening at fortsætte med hærbidraget. Terrænet og klimaet er så anderledes end i Danmark, at hvis vi på et tidspunkt skal derop og løse en skarp opgave, så er det vigtigt, vi har kendskabet og træningen i at operere deroppe, siger Boysen til TV 2.

LÆS OGSÅ :  Frontlinje Grønland: Ny DR-serie om danske soldater i Grønland

Beslutningen er i sidste ende politisk, understreger hærchefen.

Han afviser samtidig, at Hæren skulle være presset af at løse opgaver med 1. brigade, udstationeringen i Letland og øvelserne i Grønland samtidig — her peger han på værnepligtige som en del af løsningen.

Meldingen falder sammen med, at NATOs militærkomité fredag mødes i København, hvor Arktis og missionen “Arctic Sentry” er på dagsordenen.

LÆS OGSÅ :  Dansk F-35 lander i Grønland for første gang

Ifølge TV 2 vil Danmark her presse på for at gøre missionen permanent og få flere allierede til at bidrage med tropper til Grønland.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte