Irak-exit: Borgerkrig, diktatur eller fred?

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

“Irakkrigen var en katastrofal forbrydelse, og fremtiden for landet kan kun blive blodig” – Sådan siger debatør, forfatter og krigsmodstander Carsten Jensen.

“Fællesmagten blev fjernet uden, at noget kom i stedet for. De militser, der stadig hærger i Irak med angreb, er et direkte resultat af dette Der er lavet ganske utilgivelige fejl” – Sådan siger Osama Al-Erhayem, formand for Dansk Irakisk Forening.

“Irak er stabilt nok til selv at varetage sikkerhedsopgaver. Det er derfor unødvendigt at kamptropper i så stort antal forefindes i landet og fremover vil USA kun bistå med træningen af Iraks egne styrker” – Repræsentant for det amerikanske militær.

“Da man begyndte at forstå, at det handlede om oprørbekæmpelse og fik mobiliseret de irakere, som ønskede at tage ansvar for sikkerheden, fik man vendt udviklingen, så det ser mere positivt ud nu” – Dansk militærstrateg fra Dansk Institut for Militære Studier.

Uanset hvilken af ovenstående fire udtalelser man mener har ret, så står det nu endeligt fast at Irak-krigen er officielt slut. USA har netop trukket deres sidste samlede brigade hjem, og dermed er krigen – på papiret – slut. Tilbagestår nu omkring 56.000 amerikanske instruktører, der skal træne irakisk politi og militær, til at varetage egen sikkerhed fremover.

Irak-krigen bliver ofte opdelt i første fase, hvor vestlige tropper gik ind på et meget omdiskutteret FN-mandat, den efterfølgende fase med massiv etnisk borgerkrig, og så fasen efter Bushs såkaldte ‘surge’, hvor massiv troppetilstedeværelse betød faldende vold. Men landet bliver nu mere og mere overladt til sig selv, og spørgsmålet alle venter på er derfor hvordan det vil forløbe.

Flere politiske eksperter peger på, at det vil være det kommende valg som afgør Iraks skæbne. Så imens landet internt kæmper for overlevelse i fredens tegn, står vestlige observatører på sidelinien med nerverne uden på tøjet. For hvis nu Irak-situationen ikke ender fredeligt, hvordan forholder man sig så?

Deltag i debatten om Iraks fremtid herunder, og se billederne fra amerikanernes tilbagetrækning i galleriet her i artiklen.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte