Britiske tropper bruger Apples iPad

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

En række britiske soldater fra [[artilleri]]skolen [[Royal School of Artillery]] i England, er begyndt at bruge væsentligt nyere teknologi, end de er vant til. De har nemlig fået fingrene i Apples nyeste iPad – og et specielt udviklet program til den, et såkaldt app.

Apple udviklede oprindeligt iPad’en til det private marked, men flere og flere industrier ser store muligheder i den lille maskine. En iPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, og er videreudviklingen af deres iPhone. iPad er således designet til at kunne gå på internettet, håndtere e-mails, holde styr på kontakter og andre lignende ting som man kender fra både computere og mobiltelefoner. Alt dette kontroleres ved hjælp af en trykfølsom skærm. Men nu ser det engelske militær altså nye måder at anvende den på i undervisningen.

BBC har derfor haft fat i en af de heldige artillerister. Han fortæller hvordan det fungerer: “I stedet for at sidde og kede sig i et gammelt klasselokale, kan vi nu være ude i felten eller direkte på øvelse – og stadig have alle skoleeksemplerne med i baggrunden. Derudover kan vi indtaste en lang række oplysninger om situationen – vindforhold, måltype, afstand osv. – og prøve os frem i programmet”.

Der er nemlig udviklet et specielt program på iPad’en, så det kan beregne hvordan udfaldet vil være, alt efter hvilke parametre man giver det. Skolen ligger dog ikke skjul på at det er en dyr fornøjelse. En iPad koster ikke mindre end 7000 kroner stykket, og dertil kommer omskolinger, udvikling af software og andre forbundne udgifter. Men, påpeger deres repræsentant: “Du kan få alt det materiale, du har brug for på det rigtige tidspunkt. På det tidspunkt projektet blev stablet på benene på, var det bedste stykke hardware på markedet.” Han fortæller desuden at 15 andre stykker hardware blev testet før det endelig valg blev taget.

 

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte