Rheinmetall har netop modtaget en ordre på levering af mere end 2.000 lastbiler til den tyske Bundeswehr til en værdi af 1,015 milliarder euro – godt syv milliarder danske kroner.
Ordren er en del af en rammekontrakt indgået i 2024, der omfatter op til 6.500 køretøjer i alt. Rheinmetall forventer at påbegynde leveringerne i første halvår af 2026, og størstedelen af køretøjerne ventes allerede leveret inden udgangen af året.
Køretøjerne er baseret på HX-platformen, ‘military off-the-shelf’ – serieproducerede køretøjer med militærspecifikke modifikationer.
Ordren omfatter tre køretøjstyper: 4×4 (3,5 tons), 6×6 (5 tons) og 8×8 (15 tons). Knap 1.000 af køretøjerne er den tunge 8×8-variant, mens de resterende fordeler sig på de to lettere typer.
