Den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, opfordrer europæiske lande til at reducere deres afhængighed af USA på det militære område. Udmeldingen kommer i en tid, hvor sikkerhedssituationen i Europa er præget af krigen i Ukraine og øget geopolitisk usikkerhed.
Budskabet er klart: Europa skal i højere grad kunne håndtere egen sikkerhed. Ifølge ministeren har europæiske lande i mange år været for afhængige af amerikanske kapaciteter – både når det gælder materiel, teknologi og operative evner, udtaler Pål Jonson i et interview til mediet Breaking Defence.
Særligt inden for avancerede systemer som luftforsvar, efterretning og langtrækkende præcisionsvåben er afhængigheden tydelig. Det betyder, at europæiske lande i praksis er sårbare, hvis USA ændrer prioriteringer eller reducerer sit engagement i Europa.
Jonsons kommentarer kommer midt i præsident Donald Trumps fornyede angreb på NATO-landene for ikke at støtte den amerikansk- og israelsk-ledede krig mod Iran, og ligger i forlængelse af en bredere debat i NATO og EU om byrdefordeling og strategisk autonomi. Flere europæiske lande har allerede øget deres forsvarsbudgetter siden 2022, men investeringerne går i mange tilfælde stadig til amerikansk udstyr.
Den svenske forsvarsminister peger på behovet for at styrke den europæiske forsvarsindustri og udvikle egne kapaciteter. Det gælder både produktion af ammunition, udvikling af nye våbensystemer og opbygning af en mere robust forsyningskæde.
Samtidig understreges det, at ambitionen ikke er at erstatte USA som allieret, men at skabe en mere balanceret relation. USA vil fortsat være en central partner i NATO, men Europa skal kunne løfte en større del af ansvaret selv.
Udmeldingen falder også i tråd med svenske prioriteringer efter NATO-medlemskabet, hvor fokus i stigende grad er på kollektiv forsvarsevne i nærområdet – herunder Østersøen.
