Filmanmeldelse: 2000 Meters to Andriivka

…rå dokumentar om infanterikrig anno 2025

2000 Meters to Andriivka
Filmen 2000 Meters to Andriivka af Mstyslav Chernov. Foto af Mstyslav Chernov

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

6/ 6 stjerner

Den ukrainske dokumentar ‘2000 Meters to Andriivka’ (2025), instrueret af Mstyslav Chernov, er en af de mest intense film om krigen i Ukraine, der er udkommet.

I de første ti minutter er det så intenst, så ubarmhjertigt og så brutalt, at man næsten glemmer at trække vejret. Dramaturgisk forventer man, at filmen vil nedtone. Give seeren en pause.

Det gør den ikke.

Intensiteten vender tilbage efter 7 minutter, hvor det hele for alvor starter. Med dette skilt:

Herfra følger filmen den ukrainske hærs 3. brigade, der skal kæmpe sig gennem to kilometer tæt skov korridor for at nå den russiskbesatte landsby Andriivka i udkanten af Bakhmut.

Afstanden mål det endelige mål, opdeles i filmens kapitler: 2000 meter. 1000 meter,  500 meter. 400 meter…. Hver distance kræver blod.

Screenshot fra googlemaps.

Der er ingen skuespillere. Ingen rekonstruktioner. Ingen dramatisering. Alt er autentiske optagelser fra frontlinjen – primært fra soldaternes egne helmetcams, samt Mstyslav Chernov’s håndholdte kamera. Han løber med hele vejen – under hele angrebet.

Man er ikke tilskuer i traditionel forstand. Man er mere fluen på væggen. Eller rettere: på hjelmen.

Du får også et indblik i kommunikationen og tankerne fra TOC’en – bunkeren. Herfra styres slagets gang, beslutninger tages og hvor de får direkte livefeed fra ‘Eye in the sky droner’ der hænger over kamppladsen.

Har du set filmen? Så skriv gerne din kommentar – din mening om filmen? 

2000 Meters to Andriivka viser infanterikrig, som den kan se ud i 2025. Skyttegrave. Nærkamp. Få meters afstand til fjenden. Operationer til fods, hvor der ikke er plads til komfort. Kun det vigtigste er med. Vand, smøger, håndgranater og 5.56 ammunition.

2000 Meters to AndriivkaDet kommer næppe som en spoiler: mange dør. Og som seer oplever du sidste udånding… flere gange. Også soldater, du “lærer” at kende. Dem man følger tæt. Det gør filmen tung. Uretfærdig. Brutal.

Dokumentaren er bemærkelsesværdig netop fordi den ikke primært blot forklarer. Den observerer. Den romantiserer ikke. Den udstiller heller ikke. Den registrerer krigens mekanik, meter for meter.

Jeg sad til sidst tilbage med en følelse af håbløshed og den eksistentielle erkendelse af, hvad 2.000 meter koster i infanterikrig anno 2025 i Ukraine.

2000 Meters to Andriivka er ikke underholdning. Det er et råt og meget vigtigt tidsdokument fra krigen i Ukraine.

Og den er svær at ryste af sig.

 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

6/ 6 stjerner

Filmen kan ses gratis på DR TV.
https://www.dr.dk/drtv/program/2000-meter-fra-andriivka_571537


Har du set filmen? Så skriv gerne din kommentar – din mening om filmen? 

 

Filmtrailer

Abonnér
Giv besked om

5 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Voldsom film. Jeg kunne ikkke se den færdig

Jeg kunne heller ikke se den færdig – frygtelig – Slava Ukraine

En film der er et must-see. stof til eftertanke når man selv er soldat

Fantastisk god med også barsk

Ja den er svær at ryste af sig. Slava Ukraine