Regeringen vil bruge 250 millioner kroner på at hæve lønnen for militært ansatte i Forsvaret. Det fremgår af oplysninger, som både DR Nyheder og TV 2 har fået bekræftet fra deltagere i de indledende overenskomstforhandlinger for statens ansatte.
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede udspillet på det første møde i forhandlingerne om overenskomsten fra 2026. Ifølge deltagerne gik ministeren direkte til spørgsmålet om soldaternes løn og fremlagde den økonomiske ramme.
Regeringen ønsker at løfte lønnen for at sikre bemanding til den kommende udbygning af Forsvaret. Udspillet vil efter planen give alle militært ansatte mindst 1.000 kroner mere om måneden over den treårige periode, som den nye overenskomst ventes at dække.
Hvis lønløftet målrettes gruppen af konstabler, korporaler og sergenter – sådan som DR erfarer, regeringen overvejer – vil det svare til omkring 2.000 kroner ekstra om måneden.
”et misforstået omfordelingsprojekt”
Udspillet møder dog markant kritik fra officerernes fagforening, HOD. Formanden, Niels Tønning, mener, at beløbene ikke er tilstrækkelige til at fastholde personale med høj kompetence.
– Jeg tror slet ikke, at regeringen er bevidst om, hvor høje lønninger vores medlemmer får i den private sektor, når de forlader Forsvaret, siger han til TV 2.
Han peger på, at officerer har lange, specialiserede uddannelsesforløb, som gør dem svære at erstatte. Ifølge HOD bør den månedlige løn stige med omkring 5.000 kroner for at matche behovet.
Tønning advarer desuden mod en model, hvor midlerne målrettes de menige og mellemlederne i Hæren. Han kalder det ”et misforstået omfordelingsprojekt”.
Regeringen ønsker ikke at tilføre ekstra penge til overenskomsten.
De 250 millioner kroner tages fra den samlede lønramme for alle statsansatte, som samlet udgør 125 milliarder kroner. Det svarer til 0,2 procent af budgettet.
Det betyder, at andre statsansatte – herunder akademikere og HK’ere – vil få mindre ud af de generelle lønstigninger fra 2026.
En del af finansieringen skal ifølge TV 2 desuden komme fra tjenestemandsgruppen ved at afskaffe deres mulighed for at gå fem år tidligere på pension end det øvrige arbejdsmarked.
