Danmark og Finland intensiverer forsvarssamarbejdet

Foto/ grafik: puolustusvoimat
Foto/ grafik: puolustusvoimat

Danmark og Finland har besluttet at intensivere deres forsvarssamarbejde markant i den nærmeste fremtid. Dette blev offentliggjort gennem en fælles erklæring fra den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen og hans finske kollega Antti Häkkänen under et statsbesøg i Finland. Ud over erklæringen underskrev ministrene en bredere samarbejdsaftale på forsvarsområdet. ​

Styrket samarbejde i flere fora

Begge lande har været tætte allierede i årtier, og i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation ønsker man at arbejde endnu tættere sammen både bilateralt og inden for rammerne af NATO, EU, det britisk-ledede militære partnerskab Joint Expeditionary Force (JEF) og det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO). Det styrkede samarbejde skal blandt andet fokusere på Østersøregionen, fælles operationer og udnyttelse af hinandens erfaringer gennem fælles øvelser. ​

LÆS OGSÅ :  Dansk F-35 lander i Grønland for første gang

Hovedpunkter i Aftalen

  • Øget militært samarbejde i Norden og Østersøen
    Danmark og Finland vil styrke deres operationelle samarbejde inden for NATO og NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation) for at imødegå de nye sikkerhedsudfordringer i regionen.

  • Maritimt samarbejde og kritisk infrastruktur
    Begge lande vil intensivere deres koordination i Østersøen, herunder beskyttelse af kritisk infrastruktur, som er blevet et centralt tema i den europæiske sikkerhedsdebat.

  • Fælles øvelser og træning
    Samarbejdet vil indebære en større deltagelse i NATO-, NORDEFCO- og Joint Expeditionary Force (JEF)-øvelser, der skal styrke interoperabilitet og fælles operative kapaciteter.

  • F-35 partnerskab
    Danmark og Finland vil udvide deres samarbejde omkring F-35 kampfly, herunder uddannelse, udveksling af personel og fælles træningsaktiviteter. Desuden vil forsvarsindustrien i begge lande opfordres til tættere samarbejde om vedligeholdelse og logistik.

  • Koordination af militære indkøb
    De to lande vil undersøge muligheden for at koordinere anskaffelse af militære kapaciteter for at sikre interoperabilitet og fremskynde anskaffelsesprocesser. Derudover vil fælles indkøb kunne medføre økonomiske fordele.

LÆS OGSÅ :  Terma og Kongsberg stifter nyt selskab: Defence Aviation Services

 

Kilde: FMN

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte