På torsdag den 30. januar 2025 kl. 10.30 inviterer Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget til åbent samråd med forsvarsministeren.
Samrådet vil fokusere på Forsvarets kampkraft. Her skal ministeren besvare spørgsmål fra udvalget, som er stillet på baggrund af bekymringer omkring Danmarks forsvarsevne i en tid med øget sikkerhedspolitisk pres.
Ministeren skal besvare følgende spørgsmål:
Samrådsspørgsmål A: Rasmus Jarlov (KF) :
Danmark har ikke siden anden verdenskrig været så tæt på krig, som vi er nu. På den
baggrund er det meget bekymrende, at dansk forsvar er så svagt og end ikke er blevet
styrket i de sidste to år.
- Vil forsvarsministeren redegøre for, hvilke fremskridt der er sket
for dansk forsvars kampkraft i de sidste to år, siden den handlekraftige SVM-regering
kom til? - Ministeren bedes i sin besvarelse lægge til grund, at der med kampkraft menes
soldater og våben, mens fremtidige planer og intentioner ikke regnes som kampkraft.
Derudover skal forsvarsministeren svare på følgende spørgsmål:
Samrådsspørgsmål B:
- Hvorfor der ikke er fremskridt med at uddanne flere værnepligtige hurtigere?
- Hvorfor produktionen af ammunition i Danmark ikke er blevet intensiveret?
- Hvorfor regeringen ikke har adresseret de økonomiske huller i Forsvaret, som har resulteret i besparelser i flere enheder i 2024 og 2025.
Samrådet kan følges live via Folketingets web-tv her.
