Mindetavlen


Tilbage til oversigt



Sebastian La Cour Holm

Dødsdato: 19. december 2008


Gardehusarregimentet

Enhed: Gardehusarregimentet

Afghanistan

Mission/sted: Afghanistan


Fredag den 19. december 2008 kl. 14.30, blev tre danske soldater i alderen 21 til 23 år dræbt i Helmandprovinsen i Afghanistan. Soldaterne kørte i en pansret M113 G3 mandskabsvogn, mens de eskorterede nogle forsyningskøretøjer, som var på vej fra Camp Armadillo til Camp Price i Gereshk-dalen. Militærkøretøjet påkørte en meget kraftig mine eller vejsidebombe, hvorefter der gik ild i mandskabsvognen, som udbrændte fuldstændig.

De tre danske soldater omkom i flammerne i deres pansrede M113 G3 mandskabsvogn.

Formentlig var de allerede døde efter den voldsomme eksplosion, da køretøjet udbrændte.
De tre dræbte soldater kom alle fra Garderhusarregimentet i Slagelse.

En fjerde soldat slap som den eneste ud af den brændende mandskabsvogn i live. Han blev hårdt såret transporteret til felthospitalet i Camp Bastian, hvor han omgående kom på operationsbordet. Lørdag den 20. december 2008 blev han erklæret udenfor livsfare.

Lørdag den 20. december 2008 frigav Hærens Operative Kommando navnene på de tre dræbte soldater i alderen 21 til 23 år.
Det var sergent Jacob Moe Jensen, konstabel Sebastian La Cour Holm og konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen, som blev dræbt i deres pansrede M113 G3 mandskabsvogn.

Sebastian La Cour Holm var den 22. danske soldat, som blev dræbt i Afghanistan.

Fredag den 26. december 2008 kl. 11.00, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn. Ombord var kisterne med sergent Jacob Moe Jensen, konstabel Sebastian La Cour Holm og konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen.

Søndag den 4. januar 2009 kl. 13.00, fik konstabel Sebastian La Cour Holm ( 28. september 1986 – 19. december 2008 ) en militær- begravelse, da han blev bisat fra Karlebo Kirke ved Fredensborg.


Tænd et lys for Sebastian La Cour Holm

Tændte lys (1)

Lys

J: ❤️

2025-05-14 21:13:25

Del denne side 🕯️🙏